Ringbehandling Til patienter og pårørende Vælg farve Vejledning i brug af ring ved nedsynkning og urininkontinens Du har í dag været i Gynækologisk Ambulatorium, og du er opstartet ringbehandling. Din ringtype:_____________________________________________ Din ringstørrelse:_________________________________________ Præcis ringtype markeres med understregning: Milex-ring (ref: mxper-str), Milex-ring m. support (ref: mxprs-str), Milex-ring med support og knop (ref: mxprsk-str), Inkontinens-dish (ref: mxpcond-str), Lyserød tynd inkontinensring m. knop (ref: mxpcon- str), Lyserød tyk inkontinensring m. knop (ref: mxperk-str), Inflatoball (ref: mxpinf-str), Donut (ref: mxpdo-str), Regula (ref: mxpreg-str), Hodge (ref: mxpeh-str), Hodge m. support (ref: mxphs-str), Siebschalen (ref: ssp0-str). Ringtypen "Blå inkontinensring" forhandles ikke privat. Ringen kan anvendes i flere år. Hvis du i fremtiden har ønske om indkøb af en ny ring, kan Fischer Medical tlf. 45 93 81 00 kontaktes. Husk at oplyse din præcise ringtype og størrelse. Ringbehandling Ringbehandling anvendes ved nedsynkning af blæren/livmoderen i skeden eller ved urininkontinens. En ring er et støttepessar, der lægges op i skeden. Ringen er af blød silikone, som ikke afgiver stoffer til omgivelserne, og som ikke giver gener ved korrekt placering. Der findes flere typer ringe: Prolapsring: Anvendes til kvinder med nedsynkning af blære, livmoder og evt. endetarm. Inkontinensring: Anvendes til kvinder med urininkontinens ved fysisk aktivitet, host, nys eller ved sivende inkontinens. Ringen virker ved at understøtte blærehalsen, så utæthed undgås eller mindskes. Sådan opstartes ringbehandling Den gynækologiske læge vurderer, hvilken ring der er den rette og sætter ringen op, mens du ligger i gynækologisk leje. Ringen sætter sig i spænd mod skambenet. Det er en god idé at mærke, hvordan ringen sidder efter opsætningen. Så kan du lettere skubbe ringen på plads, hvis den rykker sig.Inkontinensringe med knop kan forskyde/dreje sig rundt bagtil i skeden, så knoppen ikke sidder korrekt. Skub knoppen frem, så den støtter fortil ved urinrøret, så virker ringen bedst. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/3 Materiale nr: 105443 23.05.2023
Download PDF fil