Velkommen til Gynækologisk Afsnit - Odense Til patienter og pårørende Vælg farve Gynækologisk Afsnit - Odense, Gynækologisk Obstetrisk afdeling D, OUH Personalet på Gynækologisk Afsnit ønsker med denne information at byde dig velkommen og fortælle lidt om afsnittet. Vi vil give dig nogle praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan være dig til gavn i forbindelse med din indlæggelse. Du får ved indlæggelsen tildelt en kontaktperson, og så vidt muligt vil du blive passet af det samme personale under hele indlæggelsen. Stuegang Der er stuegang om aftenen, hvor lægen tilser og orienterer nyopererede patienter. Du vil blive tilset dagen efter operationen af en læge, så vidt muligt af operatøren. Udover dette aftaler du dagligt med sygeplejersken, om du har behov for lægesamtale/tilsyn. Medicin Din daglige medicin bedes du venligst medbringe. Sygeplejersken kan varetage medicingivningen for dig, eller I kan aftale, at du selv gør det. Smertestillende medicin tilbydes efter behov. Mad og drikke Der bliver serveret morgenmad kl. 08.00, frokost kl. 12.00 og aftensmad kl. 18.00. Oppegående patienter henter selv deres måltider ved madvognen. Mellemmåltider vil blive serveret ved køkkenet eftermiddag og aften. Besøgstid Der er fri besøgstid i afsnittet indtil kl. 20.00, bortset fra middagsstunden fra kl. 12.00 til 14.30, hvor der ønskes ro på stuerne. Besøgende i formiddagstimerne bedes henvende sig i Informationen. Stuen bedes forladt, når der er stuegang, eller når plejepersonalet finder det nødvendigt. Telefon Mobiltelefoner må gerne anvendes i afdelingen, men skal være slukket i forbindelse med opgaver på stuen, kl. 12-14.30 og efter kl. 21. Personlige værdier Medbringes på eget ansvar og bedes opbevaret i den aflåste skuffe, der er i sengebordet. Medbring så få kontanter som muligt. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 104784 10.12.2020
Download PDF fil