Side 4

Psoriasisgigt langt de fleste former for motion vil være gode for dig. Du kan blive tilbudt instruktion i øvelser og vejledning i træningsformer hos vores fysioterapeuter i reumatologisk ambulatorium. Det er individuel instruktion og foregår over 1-2 gange. Derefter afsluttes du fra fysioterapeuten, og du vil kunne fortsætte med at træne selv eller på hold i din hjemkommune. Dette vil vores fysioterapeut vejlede dig i. Træthed Det er normalt at have perioder, hvor du er mere træt og kan have svært ved at overskue så meget. Det er vigtigt at få en god nattesøvn, men et hvil midt på dagen kan også hjælpe dig til at få mere overskud. Det er også tit gavnligt at planlægge dagligdagen, så du undgår flere krævende gøremål på én gang eller flere dage i træk. Det er en god idé at være fleksibel og ændre planer eller udskyde opgaver, hvis du alligevel ikke har overskud. Motion og sund kost er med til at give mere energi og overskud. Trods optimal medicinsk behandling, sund kost og motion, kan du fortsat opleve træthed, som du vil skulle lære at leve med. Seksualitet Lysten til seksuelt samliv kan veksle i sygdommens forskellige faser. Manglende lyst kan blandt andet skyldes smerter, træthed, tørre slimhinder og ændret opfattelse af din evne til at føle sig attraktiv. Din partners eventuelle bekymring kan også have indflydelse. Det er væsentligt at tale åbent med din partner om eventuelle problemer, så I ikke misforstår hinanden. For nogle kan et varmt bad før sex være en god idé, da varmen hjælper på smerter og stivhed i led og ryg. Brug af puder kan være en hjælp til at støtte. Det kan også være en hjælp at tage smertestillende medicin 1-2 timer før sex. Rygning Rygning er én af de kendte risikofaktorer for hjerte-kar sygdom, det er derfor vigtigt, at du stopper med at ryge. Vi kan hjælpe dig med råd og vejledning. Kost Vi anbefaler, at du lever efter de officielle danske kostråd. 4/8

Side 5

Psoriasisgigt Det vil sige, at du bør spise magert, varieret, fiberrigt og ikke for meget. Job/socialt Langt de fleste med psoriasisgigt kan bevare deres dagligdag. I perioder kan aktivitet i sygdommen dog medføre, at du må være sygemeldt. Der er forskellige muligheder for støtte til at fastholde dit arbejde, blandt andet en §56-aftale, hvor arbejdsgiveren får refusion efter 1. sygedag. Det kan blive aktuelt at arbejde på nedsat tid, søge flexjob eller for nogle at søge om førtidspension. Graviditet Planlægger du at blive gravid, skal du drøfte det med lægen i ambulatoriet. Årsagen er, at din medicin eventuelt skal justeres allerede inden, at du og din partner forsøger at opnå graviditet. Hverdagen med Psoriasisgigt For de fleste er det en stor hjælp tidligt at være åben og fortælle om sygdommen og oplevelser med den, til den nærmeste familie, gode venner og kolleger. Det kan være en hjælp for dig, at både voksne og børn omkring dig ved, at du nogle dage kan være mindre oplagt end andre, og derfor kan have behov for, at der tages særlige hensyn. Det kan blive nødvendigt at lære at prioritere, hvordan du bedst bruger dine kræfter i løbet af dagen, og at det er almindeligt, at der kan være forskel på, hvad du kan overskue fra dag til dag. Reaktioner For at give dine pårørende mulighed for at forstå din situation bedre, er du velkommen til at tage dem med til konsultationerne hos os. Det kan også hjælpe dig at møde andre patienter med psoriasisgigt, for eksempel gennem patientforeninger: Gigtforeningen: www.gigtforeningen.dk Psoriasisforeningen: www.psoriasis.dk/foreningen/kampagner/psoriasisgigt Reumatologisk afdeling C I Reumatologisk ambulatorium kan du møde personale, der kan hjælpe dig med forskellige ting. Sygeplejersken • Kan hjælpe dig med information om for eksempel medicin og undersøgelser 5/8

    ...