Side 2
Psoriasisgigt • Stivheden og smerterne viser sig særligt om morgenen eller efter hvile. Der er ofte smerter om natten, som kan lindres, hvis du er aktiv om dagen. • Træthed kan være et ledsagende symptom. • Der kan opstå smerter i hælen, hvor senetilhæftninger på hælknoglen rammes. • Brystkassen kan blive stiv og øm på grund af inflammation i leddene omkring ribben og brystbenet. Hvordan stilles diagnosen? Lægen stiller diagnosen på grundlag af sygehistorien, lægeundersøgelse, hudinvolvering, blodprøver og nogle gange røntgenundersøgelse. Behandling Information om sygdommen og oplysninger om hjælpemidler og relevant træning er vigtig, både for patient og pårørende. Fysioterapi Fysioterapi er vigtig og omfatter undervisning i træning, der understøtter bevægelighed, stabilitet og kondition. Holdtræning er velegnet. Lægen kan henvise til fysioterapi, hvis funktionsniveauet er meget nedsat, så udgiften bliver helt eller delvist dækket. Medicinsk behandling • Smertelindrende medicin dæmper smerter, betændelse og stivhed. Almindelige gigttabletter (NSAID), for eksempel Ibuprofen eller naproxen, har ofte god effekt. I perioder vil det være en fordel at tage medicinen dagligt. • Binyrebarkhormon : Indsprøjtning med binyrebarkhormon i led og omkring sener og tilhæftninger kan have lindrende effekt. Immunhæmmende behandling (Methotrexat): hævelse, ømhed og stivhed af led aftager eller forsvinder helt. • Leflunomid (Arava): bruges som alternativ til Methotrexat, hævelse, ømhed og stivhed af led aftager eller forsvinder helt. • Biologisk behandling: Hvis NSAID og Methotrexat/Arava ikke virker tilstrækkeligt, vil lægen ud fra symptomer og blodprøver tage stilling til behov for biologisk behandling. Behandlingen nedsætter graden af gigtbetændelse ved at blokere signalstoffer som forøger graden af gigtaktivitet. 2/8
Side 3
Psoriasisgigt Hvordan forløber psoriasisgigt Psoriasisgigt forløber forskelligt fra person til person. Nogle har haft symptomer fra hud og/eller et til flere led i flere år inden diagnosen stilles. Der kan væresvingende aktivitet med gode og dårlige perioder. Nogle oplever kun en kortereperiode med aktivitet, nogle har vedvarende aktiv sygdom, mens andre harperioder som veksler mellem ro og aktivitet. Ved vedvarende aktivitet i sygdommen kan medicinsk behandling ofte bringe sygdommen i ro. I rolige perioder kan en del patienter klare sig uden medicinsk behandling. Sygdomsaktivitet kan derfor have stor betydning for din dagligdag. I rolige perioder kan du passe almindelige aktiviteter som job, skolegang og idræt som vanligt. Aktiv sygdom kan derimod medføre ekstra lægekontrol og eventuel sygemelding. Generelt set er langtidsudsigterne gode og langt de fleste kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvordan kontrolleres psoriasisgigt i ambulatoriet De fleste med psoriasisgigt går til regelmæssig kontrol hos læge og sygeplejerske i reumatologisk ambulatorium. Dit sygdomsforløb og hvordan eventuel medicin virker, er fokus for kontrollerne. Før besøget skal du have taget blodprøver hos din egen læge eller på sygehus. Du vil ved et af dine første møder i reumatologisk ambulatorium blive oplært i Danbioskærmene, som du skal taste oplysninger på inden konsultationen. Ved konsultationen vil du få vurderet dine led i forhold til gigtaktivitet. Hvis du oplever forværring eller nye symptomer inden næste kontrol, bør du kontakte ambulatoriet og få vejledning. Hvilke signaler skal du være opmærksom på? • Natlige smerter som påvirker søvnen • Forværring af morgenstivhed • Hævede led • Infektioner, hvis du er i behandling med immundæmpende lægemidler Motion Det er vigtigt, du holder dig aktiv og dyrker motion, som passer til dig og din hverdag. Du har måske allerede erfaring med, at bevægelse og motion hjælper på dine smerter og stivhed. Regelmæssig motion kan reducere smerter, afhjælpe stivhed og øge dit velbefindende. Svømning, cykling, gåture og bevægelighedstræning er gode aktiviteter, men 3/8
