Graviditet løft og håndteringer, som pasningen af barnet kræver. Behovet for udstyr til barnet og eventuelle hjælpemidler er meget individuelt, og afhænger af dine symptomer og hvordan jeres hjem er indrettet. Udvalget af babyudstyr er stort, så overvej grundigt, hvad du har behov for. Vær altid opmærksom på, hvordan du kan betjene knapper,lukkemekanismer og hvordan du kan håndtere udstyret. Ergoterapi: Ved særlige behov, hvor du ikke kan bruge standardløsninger, kan du kontakte ergoterapien i din kommune. Hjælpemidler: Vær opmærksom på, hvilke muligheder du har for at aflaste dine led i form af forskellige hjælpemidler eller ergonomiske redskaber. Det kan være hjælpemidler med fortykket skaft til madlavning, forskellige typer emballageåbnere eller gribetang til at samle ting op fra gulvet med. Få mere information på www. gigtforeningen.dk eller eventuelt ved din ergoterapeut. Din egen krop: Du har måske tidligere jævnligt gået til fysioterapi eller selv motioneret og trænet på egen hånd. I en dagligdag fyldt med nye udfordringer, kan det være svært at finde tid til motion. Det er dog relevant, at du også efter fødslen sørger for at vedligeholde din ledbevægelighed og styrke musklerne ved at dyrke motion. Personligt træningsprogram: Afhængig af dine symptomer og nedsatte funktion, kan du have behov for at få lagt dit eget træningsprogram, som du eventuelt kan lave derhjemme. Programmet kan du få lagt hos en fysioterapeut, hvis du har specifikke funktionstab. Du kan henvises til fysioterapeutisk træning via din egen læge eller reumatolog, hvor der dog er egenbetaling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dyrker 30 min. motion om dagen. Det gælder også hvis man har en gigt- eller bindevævssygdom. Reumatologisk ambulatorium: Som tidligere nævnt kan det godt lade sig gøre at få et barn, selvom du har en gigt- eller bindevævssygdom. Det kræver bare nogle specielle hensyn, som du nu har læst om i denne pjece. I Reumatologisk ambulatorium ønsker vi, at du ser læger og sygeplejersker som dine samarbejdspartnere i den proces det er at få et barn. Du er altid velkommen til at henvende dig på telefon 6541 4445 (hverdag 9.00-15.00) eller på sikker mail: www.ouh.dk/reuma - klik på Kontakt 3/3
Download PDF fil