Polymyalgi Hvilken medicin får man ved muskelgigt og blodkarsbetændelse? Behandlingen består af tablet prednisolon (binyrebarkhormon), som er betændelsesdæmpende og effektivt til muskelgigt/kæmpecelle-karbetændelse. Oftest ses en hurtig bedring af tilstanden, når behandlingen er iværksat. Det er meget sjældent, at man udvikler synstab, når først behandlingen er i gang. Prednisolon dosis vil gradvist blive trappet ned, og det er vigtigt at følge anvisningerne nøje, for at minimere risiko for bivirkninger og komme ned på den lavest mulige dosis, som holder sygdommen nede. Dufår i ambulatoriet udførlig besked om bivirkningerne ved prednisolon. Tablet kalk med D-vitamin: Du skal tage én kalk-tablet med D-vitamin to gange dagligt for at minimere risikoen for knogleskørhed. Bisfosfonat: Der vil i nogle tilfælde være behov for yderligere tilskud i forhold til knogleskørhed. Det afgøres ved en knogleskanning (se DEXA skanning nedenfor). Methotrexat: Et immundæmpende præparat, som nogle vil få ordineret i tillæg til tablet prednisolon for nemmere at kunne komme ned i dosis. Hjertemagnyl: Et blodfortyndende præparat, som nogle vil få ordineret for at minimere risiko for blodpropper. Om Dexaskanning (knogleskanning) Du vil i starten af din behandling blive henvist til knogleskanning, for at få vurderet, om du er i risiko for knogleskørhed. Prednisolon øger risikoen for udvikling af knogleskørhed. Undervejs i behandlingen med prednisolon vil du få kontrolleret knoglerne igen. Der vil typisk være 1-3 år mellem disse skanninger. 4/6
Download PDF fil