Side 4
Myositis Led Smerter i hænder, fødder og knæ kan forekomme. Af og til ses hævelse af led og seneskeder. Der opstår kun sjældent deformitet af leddene. Spiserør En del patienter oplever ændret synkefunktion i varierende grad fra lette synkegener til sværere fejlsynkning. Infektion Forekommer hyppigere ved myositis patienter; det kan for eksempel dreje sig om lungebetændelse, blærebetændelse, helvedesild med mere. Om kontrol og behandling Hvordan kontrolleres myositis? De fleste med myositis går til regelmæssige kontroller i Reumatologisk ambulatorium. Fokus for kontrollerne er dit sygdomsforløb og virkningen af medicinen. Du vil få kontrolleret blodprøver og eventuelt andre undersøgelser mellem konsultationerne, dels for at vurdere sygdomsaktivitiet, dels for at vurdere om du kan tåle den anvendte medicin. Hvis du oplever forværring eller nye symptomer inden næste kontrol, bør du kontakte ambulatoriet og få vejledning. Særligt opmærksomhed vil der være ved kreatinkinase (CK), som er en blodprøve, som oftest, men ikke altid, fortæller noget om sygdomsaktivitet i musklerne. Hvilke signaler skal du være opmærksom på? Du skal være opmærksom på feber og påvirket almentilstand, her kan der være tale om enten infektion eller opblussen i sygdommen. Du skal kontakte din egen læge, der kan vurdere, om det er infektion. Immunhæmmende behandling pauseres ved infektion og der kan eventuelt øges i tablet Prednisolon efter instruks af læge. • Forværring af åndenød og hoste, tænk på infektion, sygdomsopblussen, blodprop i lungerne. Egen læge skal kontaktes for vurdering. • Forværring af muskel/hudgener, tænk på sygdoms-aktivitet og derudover at der er talrige andre mulige årsager til den slags symptomer. Kontakt eventuelt Reumatologisk ambulatorium for vurdering. 4/10
Side 5
Myositis 5/10
