Tåre- og spyttest Til patienter og pårørende Vælg farve Formål Du skal have foretaget disse to undersøgelser for at undersøge, hvor meget tårevæske og spyt du danner. Resultatet bruges som led i udredningen for sygdommen Sjøgrens Syndrom. Symptomer på Sjøgrens Syndrom er ofte tørre øjne og mund. Tåreproduktionstest Denne test kaldes også Schirmers test. I denne undersøgelse måles den mængde tårevæse, som tårekirtlerne danner. Derefter kan det aflæses, om tåreproduktionen er nedsat eller normal. Forholdsregler Brug ikke øjendråber og kontaktlinser de sidste 2 timer før undersøgelsen. Hvordan foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår i Reumatologisk ambulatorium og udføres af en sygeplejerske. En strimmel filtrerpapir lægges på din nederste øjenlågskant på begge øjne. Herefter sidder du med disse strimler i 5 minutter, hvorefter strimlerne fjernes og resultatet kan aflæses. I enkelte tilfælde kan undersøgelsen give lidt irritation i øjnenes slimhinde. Hvis du bruger øjendråber, er det derfor en god ide at medbringe disse til brug efterfølgende. Spyttest Denne test kaldes ustimuleret sialometri. I denne undersøgelse måles den mængde spyt, som spytkirlerne danner. Derefter kan det aflæses, om spytproduktionen er nedsat eller normal. Odense Universitetshospital Reumatologisk ambulatorium Kløvervænget 7b, Indgang 98 st. Tlf. 65 41 4445 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odec Læs om afdelingen på www.ouh.dk/reuma 1/2 Materiale nr: 162616 22.01.2021
Download PDF fil