Side 2

Velkommen til Reumatologisk Afdeling Selve den ambulante kontrol er en samtale, der tagerudgangspunkt i, hvordan du har det og, blandt andet, hvad dine blodprøver viser. På den baggrund planlægger vi eventuelle nye tiltag i din behandling. Nogle gange vil lægen lave en ultralydsundersøgelse af leddene eller måske lindre dine gener med en medicinindsprøjtning i leddene. Efter lægesamtalen/undersøgelsen er du velkommen til at kontakte sygeplejersken, hvis du har behov for yderligere opfølgning. Sygeplejersken Sygeplejerskerne har en række opgaver i forhold til samtaler, undervisning og information af patienter. Du kan bruge sygeplejerskerne til samtaler om alt i relation til din sygdom. Det kan for eksempel være, hvis du er i tvivl om noget i forhold til selve sygdommen, medicinen eller behandlingen. Du kan også kontakte sygeplejerskerne, hvis du oplever en forværring af din tilstand, hvis du har bivirkninger af medicinen, eller hvis du er i tvivl om, hvor eller hvem du skal henvende dig til i forhold til forskellige symptomer eller andre problemer. Sygeplejerskerne kan træffes på mail (www. ouh.dk/reuma - Kontakt) eller ved at ringe til afdelingen på tlf. 6541 4445 Lægen Lægen er ansvarlig for din behandling og planlægger undersøgelser og behandling sammen med dig. Lægen kan træffes på mail (www.ouh.dk/ reuma - Kontakt) eller ved at ringe til afdelingen på tlf. 6541 4445. Almindeligvis vil sygeplejersken eller sekretæren lægge en besked til den pågældende læge, som så efterfølgende vil kontakte dig. Når du ankommer til afdelingen, skal du tjekke ind med dit sundhedskort, så vi kan se, at du er kommet. Har du brug for mere info om blodprøvetagning, bestilling af medicin, bestilling af transport eller andet efter konsultationen, kan medarbejderen i receptionen hjælpe dig. Afbestilling af tid Er du syg eller vil aflyse din aftale af anden årsag, skal du kontakte receptionen på tlf. 6541 4445 (hverdage kl. 09.00 - 15.00) eller sende en mail (www.ouh.dk/reuma - Kontakt). Det er helt i orden at aflyse din tid, men vi vil bede dig gøre det hurtigst muligt, så tiden kan bruges til en anden patient. Bestilling af medicin Du skal selv bestille din vederlagsfri medicin og forny dine recepter. Det gør du sådan her: • Gå ind på www.ouh.dk/reuma • Klik på Kontakt • Klik på linket Send sikker post til afdelingen • Klik på linket "Du bestiller vederlagsfri medicin her" eller "Du fornyr din recept her" Du skal have dit MitID ved dig og være tilmeldt e-Boks. Receptionen 2/3

Side 3

Velkommen til Reumatologisk Afdeling Ventetid Klinikkerne har et højt aktivitetsniveau, og vi kan derfor ikke helt undgå, at der opstår ventetid. Det kan være, at du undrer dig over, at patienter, der er mødt senere end dig, bliver kaldt ind før dig. Det skyldes, at der foregår forskellige undersøgelser, samtaler og behandlinger på forskellige stuer samtidig. Forplejning Der er kaffe, vand og saft. Der er ingen forplejning ud over dette, så hvis du skal til en behandling, som varer flere timer, skal du selv tage mad med. Parkering Du kan parkere gratis i op til et døgn ved Odense Universitetshospital, når du skal til undersøgelse eller behandling. Når du har parkeret din bil, skal du gå til din afdeling og registrere bilens registreringsnummer på en skærm. Læs mere på www.ouh.dk/parkering Blodprøver Skal du have taget blodprøver, er der flere muligheder. Du kan få dem taget i laboratoriet her på hospitalet, på andre hospitaler i Danmark eller hos din egen læge. Der er dog visse blodprøver som helst skal tages på et hospital. Tal med sygeplejersken eller receptionisten om dette. Tolk Klinikken har mulighed for at bestille tolk, både til tolkning på andre sprog og døve- og tegnsprogstolk. Det kræver blot, at du kontakter os i god tid inden konsultationen. Rygning Der er rygeforbud på hospitalet. Vi har flere uddannede rygestopsinstruktører i afdelingen. Tal med personalet, hvis du er interesseret. Ris og ros Vi vil meget gerne høre dine oplevelser i forbindelse med konsultation, pleje og behandling i klinikken. Kom til os, hvis der er noget, du vil bringe videre eller benyt vores ris/ros-kasse. 3/3

    ...