Sklerodermi Hvem får Sklerodermi? Sygdommen er sjælden. Der anslås således kun at være omkring 700 personer, der har sklerodermi i Danmark. Sygdommen kan debutere i alle aldre, 8 ud af 10 patienter er kvinder. Man har sparsom viden om arveligheden; men ud fra viden fra beslægtede sygdomme skønnes den at være beskeden. Hvorfor får man Sklerodermi? Man har ikke en præcis viden om dette, men mener, at sklerodermi opstår som følge af en kombination af flere særlige omstændigheder. Disse kan være forskellige fra patient til patient, men infektioner og genetisk disponerede forhold i immunapparatet, samt hormonelle faktorer, har en afgørende betydning. Hos raske arbejder immunsystemet med overvågning af kroppen og bekæmpelse af det udefra kommende, som f.eks. infektioner med virus og bakterier. Ved sklerodermi tager immunapparatet imidlertid fejl og arbejder mod kroppens egne væv, særlig bindevævet i blodkarvæggen, hud, muskler og slimhinder bliver angrebet. Dette medfører en betændelse lignende reaktion i de ramte organer. Hvordan stilles diagnosen Sklerodermi? Hos mange tager det uger til måneder at få stillet diagnosen. Dels fordi der ikke findes en enkelt undersøgelse, som kan afgøre diagnosen, dels fordi symptomer kan minde om andre hyppigere forekommende lidelser, der skal udelukkes. F.eks. leddegigt, åreforkalkning eller andre påvirkninger af kredsløbet. I forbindelse med diagnosticering af sygdommen vil der blive foretaget en lang række undersøgelser, for at finde de brikker i puslespillet, som er nødvendige for at stille diagnosen og træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige behandling. Der vil altid blive taget blod og urinprøver; men hyppigt tillige røntgenundersøgelser, undersøgelse af blodkarrene ved neglelejet, lungefunktionsundersøgelse og hjerteundersøgelse (Elektrokardiogram (EKG) og Ultralydsscanning (EKKO)). Hvordan forløber Sklerodermi? Sygdomsforløbet hos de enkelte patienter er forskelligt. Nogle oplever kun en kortere periode med aktivitet, mens andre har perioder som veksler mellem ro og aktivitet. Mange vil opleve påvirkning i huden og i leddene de første år af sygdommen, men herefter vil der være chance for bedring. Sygdomsaktivitet kan have stor betydning for din dagligdag. I rolige perioder kan du passe almindelige aktiviteter som job, skolegang og dyrke motion med visse hensyn. 2/12
Download PDF fil