Side 1

Sådan forbereder du dig. Til patienter og pårørende Vælg farve Samtale ved specialesygeplejerske: Der er i de senere år kommet øget fokus på, at bindevævs- og vaskulitsygdomme (blodkarbetændelse) giver en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en samtale ved en specialesygeplejerske, hvor vi vil drøfte de faktorer, som kan have indflydelse på risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom. Denne samtale vil du blive tilbudt ca. 1 gang årligt. Ved dit besøg kommer vi ind på følgende: • Du vil få målt dit blodsukker, dit kolesteroltal, dit blodtryk, din puls samt højde og vægt • Du vil få svar på de nyeste blodprøver • Samtale om hvordan du synes, at det går Vi vil bede dig om: • At medbringe en liste over det aktuelle medicin du tager • At du på forhånd har undersøgt, om der er nogen i din familie, som har haft en hjertekarsygdom • At få taget blodprøver og urinprøve 1 uge før dit besøg. Blodprøverne er lagt ind elektronisk. Du kan blot gå til egen læge eller på blodprøvelaboratorium og få taget disse prøver Du skal opfatte dette som et tilbud. Hvis du ikke ønsker denne samtale, vil vi bede dig om at melde afbud på de medsendte telefonnumre. Dine ambulante lægekontroller vil fortsætte som vanligt. Odense Universitetshospital Reumatologisk Afdeling C Kløvervænget 7B . Indgang 98 st. Tlf. 65 41 44 45 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odec Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/reuma x 1/1 Materiale nr: 130035 20.01.2020

    ...