Side 2
For patienter med sygdom i hjertets kranspulsårer Via Mit Sygehus kan du følge med i dit behandlingsforløb, se dine aftaler, og der er også mulighed for videokonsultationer. Mit Sygehus anvendes derfor selvfølgelig også i FOBA bl.a. til hjemmeblodtryksmålinger, der kan sendes til sygeplejersken. Vi anbefaler derfor alle vore patienter, som har mulighed for det, at overveje denne mulighed.Mit Sygehus findes både på computeren og som app. Se mere på www.ouh.dk/til-patienter-og- parorende/mit-sygehus Genoptræning Mange patienter har vanskeligt ved at komme i gang med motion efter en behandling af sygdom i kranspulsårene. Hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvor meget belastning kan man tåle er alle meget almindelige spørgsmål. FOBA har et nært samarbejde med kommunen og fysioterapeuterne på sygehuset bl.a. med ugentlige møder. Personalet i FOBA vil kunne give individuel rådgivning på dette område. Som udgangspunkt foregår genoptræningen i kommunen ved fysioterapeuter med specialviden inden for hjerteområdet, med mindre andet vurderes fra lægemæssig side. Genoptræning skal tilbydes alle patienter, som har fået behandling af sygdom i kranspulsårene. Hvad enten det handler om at komme tilbage til sit tidligere fysiske funktionsniveau eller opstart af motion som led i en ny livstil og til at forebygge tilbagefald, så er genoptræning godt for dit hjerte og en del af den samlede behandling. Vi anbefaler derfor alle at tage imod dette tilbud, uanset hvad ens niveau har været inden behandlingen. Træningen foregår i rammer, der er opmærksom på, hvis evt. symptomer skulle opstå og hensyntagen til forskellighed. Livet med sygdom i kranspulsårerne Det er meget forskelligt, hvordan man oplever tiden efter behandling af sygdom i kranspulsårerne. Det er helt naturligt, at efterforløbet kan være krisepræget og svært med mange tanker omkring livets skrøbelighed og om fremtiden. Nogle føler sig mere følsomme eller trætte og har vanskelligt ved at overskue vanlige aktiviteter. Frygt eller bekymring for hjerte-kar-sygdom kan for nogen blive begrænsende for daglige aktiviteter, fysisk aktivitet og i forbindelse med samliv og seksualitet. Vi anbefaler, at du taler med personalet om, hvordan du har det både fysisk og psykisk, da de har stor erfaring inden for området, og kan hjælpe dig og dine nærmeste. Hvor ligger FOBA Du finder os på Odense Universitetshospital på 3. i Højhuset, indgang 20. Vi kan kontaktes via ambulatoriets sekretær alle hverdage fra kl. 8:00-12:00 på tlf. 6541 1134. Ved afbud eller behov for ændring af tid/ information om tider beder vi om, at ikke sygeplejerskernes tid anvendes til dette, men i stedet ambulatoriets sekretariat på tlf. 6541 1134 2/4
Side 3
For patienter med sygdom i hjertets kranspulsårer Hjemmeblodtryksmåling, Vejledning Det er normalt, at blodtrykket varierer hen over dagen; Stiger ved aktivitet eller stress, falder i rolige perioder og hvile. Målingerne er derfor let påvirkelige. For at få et godt resultat af målinger er det vigtigt, at du følger denne vejledning. Blodtrykket måles tre dage i træk, lige før morgenmaden og lige før aftensmaden. Forberedelse: • Du må ikke have røget 30 min. før måling • Sæt dig roligt og slap af 5 min., før du starter • Sørg for at du sidder uforstyrret samt bekvemt og tilbagelænet i en stol, uden korslagt ben • Hvil den arm hvor blodtryk måles, på et armlæn eller bord Måling: • Rul ærmet op, ærmet må ikke stramme • Sæt manchet på overarm, et par cm over albuebøjningen Luftslangen skal være i midten og vende nedad • Manchetten må ikke stramme • Tryk på startknappen på apparatet Registrering: • Efter endt måling kommer tre tal på skærmen: Det høje (systoliske) blodtryk og det lave (diastoliske) samt pulsen • Skriv resultaterne ned på skema. Hold en pause på 1-2 min. Gentag processen, indtil du har tre målinger 3/4