Side 2
Hjemmebehandling med intravenøs antibiotika Det er vigtigt, at du spiser godt. Kroppen har under sygdom brug for ekstra energi og protein til at komme oven på igen. Samtidig er det vigtigt, at du bruger kroppen i det omfang du kan og kommer så hurtigt som mulig i gang med vanlige gøremål og aktiviteter. Betændelse i hjertet kan være en alvorlig sygdom. Det er naturligt at opleve en psykisk reaktion efter udskrivelse f.eks. sorg, angst og vrede. Tal med dine pårørende og du kan også tage kontakt til Hjerteforeningen. Opbevaring af remedier Du får medicin og remedier til behandling med hjem fra sygehuset, som skal opbevares i en lukket kasse. De brugte remedier skal i den gule kasse, som skal afleveres på apoteket eller afdelingen efter brug. Husdyr må ikke komme i kontakt med remedierne. Når behandlingen er færdig Når du har afsluttet behandlingen skal du have fjernet dit i.v. kateter på afdelingen. I en uge efter endt behandling med antibiotika, skal du fortsat måle din temperatur. Ved feber over 38 grader skal du kontakte afdelingen. Du skal have taget blodprøver en uge efter endt behandling. Hvis blodprøverne ikke er tilfredsstillende, bliver du ringet op. Hvis de er normale, hører du ikke noget. Du bliver indkaldt til en sidste ambulant kontrol efter ca. 4-6 uger. Venlig hilsen Personalet på Hjertemedicinsk Afdeling B3 PLANLAGTE TIDER: 2/2