Side 4
Akut ballonudvidelse (PCI) ved akut blodprop i hjertet Forsikring: Du bør undersøge, om du har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom inklusiv akut blodprop i hjertet. Det er relevant at undersøge både ved dit forsikringsselskab og din pensionsselskab. Er du dækket af denne forsikring, vil der oftest blive udbetalt en engangssum ved akut blodprop i hjertet. Hvis du har planlagt rejse inden for 2-4 måneder, skal du kontakte din rejseforsikring, da de ofte ikke dækker de første måneder efter en akut ballonudvidelse. Smerter: Oplever du akutte brystsmerter eller smerter som minder om dem du havde ved indlæggelsen, skal du stoppe eventuel aktivitet. Hvis smerterne forsvinder efter få minutters tid skal du ikke fortage dig yderligere. Hvis smerterne ikke svinder eller tager til, skal du ringe 112. Hvis du ved udskrivelsen har fået udleveret Nitroglycerin spray, kan du anvende denne ved lette brystsmerter jævnfør den vejledning, du har fået udleveret af personalet. Psykiske reaktioner: Det er helt normalt at opleve en psykisk reaktion efter en akut blodprop i hjertet. Akut sygdom kan opleves forskelligt, og derfor har vi også forskellige reaktioner. Det er samtidig forskelligt, hvornår reaktionerne indtræder. Typiske reaktioner er: træthed og søvnforstyrrelser, humørsvingninger, at have lettere til tårer, manglende sexlyst og problemer med hukommelsen. Din familie og nærmeste pårørende kan også opleve en psykisk reaktion, især for hjemmeboende børn kan det være svært at have en syg forældre. Det er vigtigt at have nogen at tale med både for dig og dine pårørende. Hjerteforeningen vil meget gerne være behjælpelige ved behov for snak og rådgivning. Læs mere på: www.hjerteforeningen.dk Eller kontakt: Hjertelinjen på telefon 7025 0000 Hvad kan jeg gøre for at forebygge tilbagefald? Det er livsvigtigt, at du tager din medicin! Hvis du oplever bivirkninger, er det vigtigt, at du ikke stopper med medicinen, men kontakter din egen læge eller det hjerteambulatorie du er tilknyttet. Hvis du er ryger, anbefaler vi, at du stopper med at ryge, da rygning er den største risikofaktor til hjerte-kar-sygdom og for tidlig død. Personalet kan være behjælpelig med at henvise til kommunalt rygestoptilbud. Vi taler med dig om dette under din indlæggelse. Rygestoptilbuddet i kommunen er gratis. Det er sundt for dig at bevæge dig og få pulsen op, da det er med til at styrke hjertet og din krop. Det er anbefalet, at det gøres mindst 30 minutter 3-4 gange ugentligt. Vi anbefaler også, at du spiser en sund og varieret kost og at du husker at gøre de ting, der giver dig livskvalitet. For yderligere information om livet med hjertesygdom se "Hjertebogen" fra Hjerteforeningen 4/5
Side 5
Akut ballonudvidelse (PCI) ved akut blodprop i hjertet Til patienter og pårørende Her kan du notere spørgsmål og noter 5/5


