Side 2

Fjernelse af pacemakerledning i fuld narkose Selve operationen varer mellem 3-6 timer. Der anvendes røntgen i forbindelse med behandlingen. Du får påsat overvågningsudstyr for at måle blodtryk, puls og ilt i blodet. Huden vaskes med desinficerende væske i det område, hvor din pacemaker-/ICD er indopereret og i din højre Er der er tegn på betændelse omkring pacemakeren/ICD'en, kan der lægges et dræn i såret. Hvis der ikke er betændelse, bliver huden syet sammen, og du får sat et plaster på, og operationen er slut. Der lægges en stram forbinding henover operationssåret for at forbygge efterblødning. Hvis du ikke kan få lagt en ny blivende pacemaker/ICD med det samme, får du eventuelt anlagt en midlertidig (temporær) pacemaker. Dvs. der lægges en ledning via en blodåre på modsatte side af din nuværende pacemaker, og ledningen forbindes med en pacemaker, der sættes fast uden på huden med plaster. Du skal være indlagt så længe, du kun har en midlertidig pacemaker. Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet 1-2 timer, før du kommer tilbage på sengeafdelingen. Du får hjerteovervågning på og får målt puls og blodtryk, og vi kigger til forbindingen. Når du er tilbage på afdelingen, må du komme op af sengen og få mad og drikke. Vi anbefaler, du ligger med hovedet højt (ca. 45 grader) det første døgn for at forebygge smerter og blødning. Det er almindeligt at have sårsmerter, hvorfor vi vil tilbyde dig smertestillende medicin. Udskrivelse Det er individuelt, hvornår man kan udskrives, afhængig af årsagen til at pacemakeren skal fjernes. Hvis du ikke skal have yderligere behandling, kan du oftest udskrives dagen efter operationen. Hvis du har fået anlagt en midlertidig pacemaker under operationen, skal du være indlagt, indtil den kan skiftes til en ny blivende pacemaker. Hvis du har haft infektion i din pacemaker/ICD, skal du være indlagt lige så lang tid, som du får antibiotika. Efter udskrivelse Det er normalt at have lette smerter ved såret i nogle dage. Du kan tage pamol/pinex/ paracetamol/Panodil som smertestillende. Indtil trådene er fjernet, og såret er lægt, bør du undgå løft over 5 kg og hårdt fysisk arbejde samt sport som svømning, golf, styrketræning og kontaktsport. Det er dog vigtigt at bruge armen i normalt omfang, således at muskler og led holdes i gang. Karbad, badning i svømmehal/ havet frarådes, indtil såret er helet. Lettere fysisk arbejde kan genoptages efter 1 uge. Er der tale om hårdt arbejde eller andre specielle forhold, vil der være behov for en længere rekreationsperiode. Hvis der opstår spørgsmål eller utryghed i relation til din behandling, kan du det første døgn efter din udskrivelse kontakte det afsnit, du er udskrevet fra. Du får tilsendt en tid til ambulant kontrol. Du skal være opmærksom på, om der kommer blødning eller infektion i såret. Hvis såret bliver rødt, ømt og hævet, skal du altid kontakte Hjertemedicinsk Afdeling B. Mandag til fredag mellem kl. 8:00-15:00 kan du ringe til vores ambulatorium: tlf. 65 41 26 85 I weekender/helligdage til det sengeafsnit, hvor du var indlagt: Afsnit B3: 65 41 26 33 Afsnit B4: 65 41 37 32 2/3

Side 3

Fjernelse af pacemakerledning i fuld narkose Risiko ved operationen Ved fjernelse af pacemakerledningen kan der opstå en rift i blodkarret, eller der hvor ledningen ligger i hjertet. Yderst sjældent kan der være behov for akut hjerteoperation i den forbindelse (<1 %). 3/3

    ...