Side 2

Behandling med subkutan ICD Selve operationen foregår i fuld narkose og tager 2-3 timer. Ledningen lægges under huden fra venstre side af brystkassen til midt på brystet, og herfra opad og hen over hjertet, hvor den syes fast - se billede på sidste side. Ledningen forbindes med ICD'en. Der laves et snit på venstre side af brystkassen placeres under musklen. Såret syes sammen, og der sættes forbinding på. Der anvendes røntgen i forbindelse med behandlingen. Efter operationen kører du på opvågningsafdelingen, hvor du skal være 1-2 timer, før du kommer tilbage på sengeafdelingen.Du får hjerteovervågning på og vi kigger til forbindingen.Når du er tilbage i afdelingen, må du gerne være oppegående. Hvis du har behov for at hvile dig, skal du ligge med hovedgærdet højt. Du må få noget at spise og drikke. Det er almindeligt at have sårsmerter, hvorfor vi vil tilbyde dig smertestillende medicin. Efter udskrivelsen Du kan forvente at blive udskrevet dagen efter operationen. Forbindingen må tages af efter 24 timer og plastret efter 72 timer. Såret skal bruses over og duppes tørt med et rent håndklæde. Undgå karbad, svømmehal og badning i havet de første 14 dage. Det er normalt at have lette smerter ved såret i nogle dage. Du kan tage Pamol/Pinex/Paracetamol som smertestillende. Trådene skal fjernes efter 10-12 dage enten her på afdelingen eller ved din egen læge. Det får du besked om inden udskrivelsen. Du skal undgå løft over 5 kg samt fysisk arbejde og træning de første 14 dage efter operationen. Kontorarbejde og lignende kan genoptages efter en uge. Hvis du har hårdt fysisk arbejde eller andre specielle forhold, snakker vi med dig om en eventuel lidt længere rekreationsperiode.Hvis der opstår spørgsmål eller utryghed i relation til din behandling, kan du det første døgn efter din udskrivelse kontakte det afsnit, du er udskrevet fra. Du skal være opmærksom på om der kommer betændelse i såret: Hvis såret bliver rødt, ømt, hævet eller der går hul, skal du altid kontakte afdeling B, uanset hvor lang tid, der er gået efter operationen: Mandag til fredag 8-15 ambulatoriet på tlf: 65 41 26 85 Øvrige tidspunkter kontaktes det sengeafsnit hvor du var indlagt: B3: 65 41 26 33 B4: 65 41 26 32 Kontrol 3-4 måneder efter operationen bliver du indkaldt til kontrol af din ICD på Odense Universitetshospital, og det videre kontrolforløb planlægges. Risiko ved operationen Der kan i sjældne tilfælde opstå blødning eller infektion ved ICD'en (1- 2 % risiko). Bilkørsel Sundhedsstyrelsens bestemmelser for bilkørsel er gældende: Erhvervskørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, når man får en ICD. Almindeligt kørekort kan bevares, og bilkørsel kan vanligvis genoptages efter en uge, hvis du har fået ICD'en forebyggende. Hvis du får relevant stød fra din ICD, vil der være kørselsforbud i 3 måneder. Særlig opmærksomhed Kun i sjældne tilfælde kan impulser udefra påvirke din ICD, men du bør undgå: Meget kraftige magnetfelter og anvendelse af magnettæpper. Kraftige svejseanlæg, trykluftbor mv. 2/3

Side 3

Behandling med subkutan ICD MR scanning bør så vidt muligt undgås, men kan foretages, hvis der ikke er andre muligheder. Pacemaker-ambulatoriet skal altid kontaktes først. Hvad skal du gøre hvis du får stød? Mandag-fredag kl. 8-15 skal du kontakte ambulatoriet: 65 41 17 79 Hvis du får stød om aftenen eller om natten og i øvrigt har det godt, kan du vente med at kontakte os til ambulatoriet er åbent. Ellers kan du kontakte det sengeafsnit, du blev udskrevet fra: B3: 65 41 26 33 B4: 65 41 26 32 Hvis du føler dig utilpas eller får flere stød efter hinanden skal du ringe 112 og indlægges på nærmeste sygehus. Du får tilsendt et ICD-kort, som du altid bør bære på dig. Kortet skal fremvises ved sikkerhedskontroller i f.eks. lufthavne. Du kan så gå uden om metaldetektoren, som ellers vil reagere på din ICD, men ikke skade den. Rejser Selv om du fra sygehusets side får at vide, at du helbredsmæssigt kan rejse på ferie, er det i sidste ende forsikringsselskabet, der afgør om de vil forsikre dig. Vi anbefaler derfor, at du altid kontakter dit rejseforsikringsselskab. Behandling med subkutan ICD ICD er en forkortelse for Implanterbar Cardioverter Defibrillator med andre ord: en indopereret hjertestarter. Du er blevet anbefalet at få en subkutan ICD, hvor både ICD-enheden og elektroden ligger under huden på brystkassen. En subkutan ICD tilbydes, fordi du enten har haft en livstruende hjerterytmeforstyrrelse eller hjertestop, eller du har en arvelig hjertesygdom, der kan medføre en livstruende hjerterytmeforstyrrelse. Fordelen ved en subkutan ICD er, at der ikke er ledninger i hverken blodårer eller inden i hjertet, hvilket mindsker risikoen for alvorlige infektioner. En subkutan ICD kan afgive stød ved alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. ICD-enheden kan skelne mellem, om den hurtige hjerterytme er på grund af fysisk aktivitet eller om det er en livstruende hjerterytme. Ledningen og ICD'en placeres under huden, så den ikke er synlig 3/3

    ...