Side 1

Ledningsløs pacemaker Til patienter og pårørende Vælg farve Før indlæggelsen Du skal have taget blodprøver ved din egen læge eller på sygehuset ca. en uge inden indlæggelsen. Prøverne er bestilt elektronisk, men du skal selv bestille tid. Hvis du har feber, er i behandling med antibiotika eller har en infektion i kroppen, bedes du kontakte afdelingen, da det så ofte vil være nødvendigt at flytte operationsdatoen. Hvis du er kvinde mellem 12 og 55 år og er gravid eller kan være, skal du kontakte os på telefon 6541 2129, da vi bruger røntgenstråling i forbindelse med din behandling. Du vil blive ringet op af en sygeplejerske fra afdelingen 3-5 dage før indlæggelsen. Hvis du er i blodfortyndende behandling med Marevan, skal din INR være under 3 (vi måler den, når du møder i afdelingen). Pacemakeren lægges oftest via en blodåre på højre side af halsen (= vena jugularis). Det betyder, at du kan udskrives samme dag. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at lægge den via en blodåre i lysken (= vena femoralis). Hvis det er tilfældet, skal du indlægges og udskrives først dagen efter. Du må ikke selv køre hjem. Indlæggelsesdagen Medbring din medicin til et døgn samt toiletsager, indesko og evt. morgenkåbe. Du må spise et let morgenmåltid og tage din sædvanlige morgenmedicin. Du skal tage et bad på operationsdagen (eller eventuelt aftenen før) og tage rent tøj på. Undgå at anvende creme, makeup, neglelak og smykker. Når du møder, skal du klæde om til hospitalstøj. Evt. hår i lysken/på halsen barberes af. Du får lagt et drop i den ene hånd, og inden operationen gives der antibiotika i droppet for at forebygge infektion. Der kan forekomme ventetid på operationsdagen, så medbring evt. læsestof. Selve operationen foregår i lokalbedøvelse og tager ca. 1 time. Det kan spænde og føles ubehageligt, når lokalbedøvelsen bliver lagt . Når du er lokalbedøvet, lægger lægen et plastikrør ind i en blodåre, dette kan også spænde lidt. Derudover er indgrebet normalt ikke forbundet med smerter. Ved behov kan du få smertestillende/beroligende under operationen. Under gennemlysning med røntgen føres pacemakeren til hjertet via plastikrøret. Lægen opmåler præcis, hvor pacemakeren skal sidde. Når pacemakeren er placeret, og behandlingen er slut, fjernes plastikrøret, og hullet i blodåren sys sammen med et enkelt sting. Efter operationen Når du kommer tilbage til afdelingen, får du hjerteovervågning på og får målt puls og blodtryk. Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B, Indgang 20 J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C Tlf. 65 41 21 29 (hverdage 8-15) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebind Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/3 Materiale nr: 151641 19.03.2025

    ...