Side 2
Vejledning - brug af Nitroglycerin ved hjertekrampe (angina pectoris) Hvorfor skal du tage nitroglycerin? For at lindre hjertekrampe. Hjertekrampe er tegn på iltmangel til hjertets muskulatur og kan føles ubehageligt. Hvornår skal du bruge nitroglycerin? Hvis du oplever hjertekrampe, kan du benytte nitroglycerin. Symptomerne på hjertekrampe kan være: • Trykken henover brystet • Klemmen henover brystet • Fornemmelse af tyngefornemmelse bag brystbenet • Fornemmelse af tøndebånd omkring brystkassen • Udstrålende smerter til arme, hals eller kæbe • Andre symptomer kan være åndenød, kvalme og almen utilpashed Hvordan virker nitroglycerin? Nitroglycerin tages under tungen enten som tablet eller spray. Virkning • Udvider blodkar, så gennem- strømning til hjertemusklen øges, og hjertekrampe lindres • Virker efter 1/2 - 5 min. - varighed ca. 20-30 min. Bivirkninger • Blodtryksfald • Hovedpine • Ansigtsrødme • Kvalme • Koldsved Potensfremmende midler forstærker den blodtryksnedsættende effekt af nitroglycerin, og det anbefales IKKE at kombinere disse i op til 36 timer. Læs venligst indlægssedlen om din medicin før indtag. 2
Side 3
Vejledning - brug af Nitroglycerin ved hjertekrampe (angina pectoris) Hvordan skal du bruge nitroglycerin? Stop eventuel aktivitet. Sæt eller læg dig ned. Tag en nitroglycerin under tungen. Vent 5 min. Tag endnu en nitroglycerin, hvis hjertekrampen ikke er aftaget. Vent 5 min. Tag endnu en nitroglycerin, hvis hjertekrampen ikkeer aftaget. Hvad skal du gøre efter brug af nitroglycerin? Hvis hjertekrampen aftager og forsvinder efter ca. 15 minutter, skal du ikke foretage dig mere. Kontakt vagtlæge eller egen læge ved øget brug af nitroglycerin igennem flere dage, hvis din hjertekrampe opstår i hvile, eller hvis du er bekymret. OBS! Hvis 3 nitroglycerin ingen effekt har efter 15 min., eller du oplever din tilstand som svært forværret med stærke smerter kontakt: Alarmcentral 1-1-2 3


