Side 1
Atrieflimrenklinikken Til patienter og pårørende Vælg farve Velkommen til Atrieflimrenklinikken, Hjertemedicinsk Afdeling B. Du har fået en tid til kontrol i Atrieflimren- klinikken, fordi du er henvist fra din egen læge, en anden afdeling på sygehuset, eller som opfølgning efter indlæggelse eller ambulant besøg i Hjertemedicinsk Afdeling. Atrieflimrenklinikkens sammensætning Klinikken er baseret på et tværfagligt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, der har særlig kompetence indenfor udredning og behandling af patienter med atrieflimren. Du vil møde enten en læge eller sygeplejerske, afhængig af dit forløb. Sygeplejersken har altid mulighed for at drøfte din behandling med en læge, og efterfølgende kontakte dig, hvis der er brug for det. Dette vil blive aftalt individuelt. Formål med konsultationen Ved dit besøg i Atrieflimrenklinikken, vil vi bl.a. tale med dig om, hvad sygdommen betyder for dig og hvordan du lever med den, hvilken behandling vi kan tilbyde dig samt følge op på den behandling, som er iværksat. Ved konsultation bedes du medbringe en opdateret medicinliste. Du er naturligvis velkommen til at tage en pårørende med til konsultationen. Det kan være rart at være to til at huske de informationer, der gives, og til at beskrive de symptomer du oplever. Skriv gerne jeres spørgsmål ned - så besvarer vi dem ved konsultationen. Kontakt til Atrieflimrenklinikken Klinikken er en del af Hjertemedicinsk Ambulatorium og ligger på 3. sal i Højhuset, Indgang 20. Klinikken holder åbent: Mandag til fredag kl. 8-15.30 (dog kan der være lukket enkelte dage i forbindelse med ferie) Har du spørgsmål til din sygdom/behandling kan du ringe til Atrieflimrenklinikken på tlf. 65 41 19 46, hverdage kl. 8-15, hvor du kan tale med en sekretær, der giver besked til sygeplejerske eller læge, hvis du har behov for opringning. Hvis det drejer sig om spørgsmål til tidsbestilling kontaktes sekretær på tlf. 65 41 26 85. Venlig hilsen Personalet Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B - Indgang 44-46 Kløvervænget 47 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 19 46 (hverdage 8-15) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebamb Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/1 Materiale nr: 138510 23.02.2024