Side 2
Behandling med Midodrin (Gutron®, Hypotron®) Behandlingsvarigheden afhænger af symptomernes sværhedsgrad og hyppighed. Ofte vil man dog kunne forsøge at ophøre med behandlingen efter 1-1 1/2 år, idet der især hos yngre er tendens til spontant ophør af symptomerne. Hvordan fås Midodrin? Medicinen bliver udleveret af dit lokale apotek. Du skal bestille en elektronisk recept på Hjertemedicinsk ambulatorium på telefon 65 41 17 79,t ryk på valgmulighed 2, senest 14 dage, før du løber tør for Midodrin. Herefter vil din behandlingsansvarlige læge på hjerteafdelingen lave en elektronisk recept, der svarer til 6 måneders forbrug. Første gang, du skal have Midodrin, lægger din behandlingsansvarlige læge en elektronisk recept svarende til 6 måneders forbrug ud ved dit ambulatoriebesøg. Samtidig laver din behandlingsansvarlige læge også en enkelttilskudsansøgning til Lægemiddelstyrelsen, således at du sikres tilskud til din Midodrin behandling på lige niveau med andre medicinpræparater. Lægemiddelstyrelsen vil i løbet af ca. 14 dage sende information til dig om, at du har fået tildelt tilskud til behandlingen. For yderligere information se evt. https:// laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/indi-viduelletilskud/enkelttilskud. Dagen efter du har været i vores ambulatorium, henvender du dig til dit apotek og informerer om, at du snart får behov for at indløse recepten på Midodrin, og apoteket derfor skal bestille denne medicin til dig. Endvidere anbefaler vi, at du oplyser, at vi har søgt om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen til dig (dit apotek får dog automatisk besked, når du har fået tildelt tilskuddet). Dit apotek vil så sørge for at fremskaffe Midodrin til dig, således at de har det klar til udlevering, når du indløser recepten. På nævnte telefonnummer kan du også henvende dig ved spørgsmål til behandlingen eller ved evt. problemer. Telefonen vil være åben alle hverdage mellem kl. 12.00 og 14.00. Såfremt du måtte have behov for en lægesamtale, vil denne blive arrangeret efterfølgende enten som en telefonsamtale eller en ambulant konsultation. Axel Brandes Professor, overlæge, dr. med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital 2/2
