Side 1
Arbejdstest på motionscykel Til patienter og pårørende Vælg farve Information om cykel-belastningstest (arbejdstest) Formål Formålet med en arbejdstest er, at vurdere hvordan hjertet fungerer i forbindelse med fysisk belastning. Udover at give indblik i din fysiske formåen, kan testen afsløre iltmangel i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser, og benyttes til udredning af hjerteklapsygdom. Sådan foregår undersøgelsen Der vil være en bioanalytiker/sygeplejerske og en læge til stede ved arbejdstesten, der foregår ved at du cykler på en motionscykel. Undervejs holder vi øje med din puls og hjerterytme samt dit blodtryk. Derfor får du sat elektroder på bryst og overkrop samt blodtryksmanchet på armen. De første målinger foretages , mens du sidder og hviler på motionscyklen. Herefter begynder selve testen. I begyndelsen er belastningen beskeden, men den øges med jævne mellemrum. Det er hensigten, at du bliver belastet til det maksimale af din ydeevne. Hvis du får unormale ændringer i puls, blodtryk eller hjerterytme stopper testen. Andre hyppige årsager til at afbryde testen er fysisk udmattelse, brystsmerter eller træthed. Efter cykelturen skal du hvile i yderligere 10 minutter, inden testen afsluttes. Forberedelse De sidste 4 timer inden arbejdstesten skal du ikke indtage et større måltid, men du må gerne drikke væske i hele perioden. Det er en god idé at have løstsiddende tøj på til testen, da du formentlig kommer til at svede. Det er en fordel at have kondisko eller lignende på. Der er mulighed for omklædning før cykeltesten. Risiko ved undersøgelsen Under belastningen kan der komme brystsmerter og naturligvis åndenød. Alvorlige smerter i brystet eller alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen indtræder meget sjældent og bliver straks behandlet. Svar på resultatet Umiddelbart efter testen bliver du mundtligt informeret om resultatet af en læge. Hvis du gennemgår et større udredningsforløb, får du dog først svar af den ansvarlige læge, når alle undersøgelsesresultater foreligger. Venlig hilsen Personalet Hjertemedicinsk Afdeling B Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B, Indgang 44-46 Kløvervænget 47 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 26 85 (Hverdage 8 - 15) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebamb Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/1 Materiale nr: 112487 20.02.2025

