Side 1

Langtidsovervågning af hjerterytmen (loop-recorder) Til patienter og pårørende Vælg farve Implanterbar loop recorder er en metode til langtidsovervågning af hjerterytmen. Baggrund Nogle patienter har meget sjældne tilfælde af symptomer som f.eks. besvimelse, hurtig hjertebanken eller uafklarede faldepisoder. For at finde årsagen til disse symptomer kan det være nødvendigt at indoperere en lille båndoptager, der registrerer hjerterytmen. Sådan en båndoptager kaldes en loop-recorder. Forberedelse Du skal ikke holde pause med blodfortyndende medicin, men hvis du er i behandling med Marevan eller Marcoumar, skal din INR-værdi være under 3 på anlæggelsesdagen. Du må ikke have feber eller være i behandling for infektion på anlæggelsesdagen. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte os på telefon 6541 2685. Da vi under proceduren bruger afspritning med gurkemeje, som kan smitte af på tøjet, vil vi anbefale, at du på dagen har mørkt tøj på. Anlæggelse af loop-recorder Anlæggelse af loop-recorderen foregår ambulant, og du kan tage hjem umiddelbart efter anlæggelsen. Vi forventer, at det tager ca. 30 minutter at anlægge loop-recorderen og informere dig. Efterfølgende bliver du informeret om risikoen for blødning og tegn på infektion. Afhængigt af hvilken loop-recorder du får lagt, får du enten udleveret en lille boks eller introduktion til en app, som gør det muligt for os at holde øje med loop-recorderens optagelser, uden at du skal ind på sygehuset. Valget foretages i samråd med dig på anlæggelsesdagen. Efter anlæggelse Du vil blive ringet op af en sygeplejerske et par dage efter anlæggelse. Her vil vi spørge til, hvordan du har det samt give dig vejledning til installation af boks eller app, hvis du er i tvivl herom. Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål. I lokalbedøvelse og under sterile forhold lægges et snit på ca. 1 cm lidt til venstre for brystbenet. Loop-recorderen, der måler 5 x 1 x 0,5 cm, placeres i en lille lomme under huden. Huden lukkes med 1-2 sting. Derfor skal du huske at bestille tid hos din egen læge til fjernelse af disse, 10-12 dage efter anlæggelse af loop- recorderen. I observationsperioden vil vi ringe dig op, hvis vi registrerer væsentlige ændringer i din hjerterytme. Hvis du oplever symptomer, kan du selv aktivere loop-recorderen. Du vil blive informeret om hvordan. Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B, Indgang 44-46 Kløvervænget 47 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 26 85 (Hverdage 8 - 15) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebind Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/2 Materiale nr: 112130 16.04.2021

    ...