Hvad kan din psykolog/læge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik bidrage med til en rundbordssamtale? Din psykolog/læge kan bidrage med faglig rådgivning til dig og din arbejdsgiver med henblik på at tilrettelægge dit arbejde, så du kan arbejde under hensigtsmæssige arbejdsforhold og dermed forebygge sygemelding. Det kan være rådgivning med henblik på at ændre eventuelle belastninger i arbejdet, rådgivning med henblik på at aflaste dig eller rådgivning om tilrettelæggelse af hensigtsmæssig arbejdsfunktion, hvis du skal starte arbejde igen efter en periode med sygemelding - enten på samme arbejdsplads eller andetsteds. Din psykolog/læge kan ved samtalen rådgive dig i din situation og kan anvise generelle forhold på din arbejdsplads, der med fordel kan arbejdes videre med, men kan ikke tilrettelægge arbejdet på arbejdspladsen generelt. Hvad skal du som patient gøre, hvis du er interesseret i en rundbordssamtale? Ved den indledende undersøgelse tager din psykolog/læge og du i fællesskab stilling til, om en rundbordssamtale kan være relevant. Hvis rundbordssamtalen viser sig relevant, skal du tage kontakt til din arbejdsgiver for at træffe aftale om en rundbordssamtale, ligesom du og din psykolog/læge også drøfter, om andre parter med fordel kan inviteres med. Hvis du vil vide mere? • Du kan læse mere om Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, på www.ouh.dk/amk Har du spørgsmål? • Du er altid velkommen til at kontakte klinikken med dine spørgsmål på telefon 6541 4990, mandag-fredag kl. 8.00-15.00. 3
Print
Download PDF fil