Sukkerbelastning af gravide Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal have foretaget en undersøgelse, hvor vi vurderer sukkerstofskiftets reaktion, når det belastes. Undersøgelsen tager omkring 2 1/2 time. Før undersøgelsen Du skal spise almindelig kost og være normalt fysisk aktiv i mindst 3 dage før undersøgelsen. Aftenen før Du skal faste 8 timer før den aftalte tid. Dvs. du ikke må spise, drikke, ryge eller tygge tyggegummi. Du må gerne drikke 1-2 glas vand i løbet af perioden. På undersøgelsesdagen • Du har været fastende i 8 timer. • Du skal helst undgå at løbe, cykle eller gå langt på vej til ambulatoriet. • Det er en god idé at tage læsestof med til opholdet i ambulatoriet. Det anbefales at medbringe en madpakke til indtagelse efter undersøgelsen. • Vent så vidt muligt med at tage evt. morgenmedicin til efter undersøgelsen. Er du i tvivl, om det kan vente, bør du spørge din læge. Selve undersøgelsen • Du skal møde på Odense Universitetshospital, Kløvervænget 47, Blodprøver og Biokemi, Vestfløjen, indgang 40 , til den aftalte tid. • Her skal du ankomstregistrere dig ved den lyserøde væg og herefter gå til rum 11. • Når undersøgelsen starter, skal du drikke 250 ml sukkervand tilsat lidt citronsaft. Kan du ikke tåle citrusfrugter, skal du oplyse dette senest dagen før din ankomst til ambulatoriet. • Du vil få taget en blodprøve 2 timer efter du har drukket sukkervandet. • I de ca. 2 1/2 time undersøgelsen varer, skal du sidde roligt, og du må ikke forlade afdelingen. • Du må ikke ryge, spise, drikke eller tygge tyggegummi. • Hvis du føler ubehag under undersøgelsen, skal du sige det til personalet. Resultater Blodprøverne analyseres for sukker (glukose) i laboratoriet, og resultaterne sendes til den afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Hvis dine prøver er normale vil du IKKE blive kontaktet af en læge og du behøver ikke at ringe til afdelingen. Spørgsmål Har du spørgsmål til ovenstående, kan du henvende dig til Obstetrisk Afdeling D på tlf. 65 41 23 10 mellem kl. 08.00-15.00. Odense Universitetshospital Blodprøver og Biokemi Ambulatoriet, Kløvervænget 47, Vestfløjen Tlf. 65 41 28 31 Mail via e-Boks: ouh.dk/odeblodprove Læs mere om afdelingen på ouh.dk/blodprover x 1/1 Materiale nr: 112384 16.05.2024
Download PDF fil