Antitrombin-mangel • Hvis du har haft en eller flere veneblodpropper, bør du modtage længerevarende behandling med blodfortyndende medicin. • Hvis du har haft en blodprop i hjerte eller hjerne, skal du have den samme behandling som alle andre patienter med blodprop i hjerte eller hjerne. Det er dog ekstra vigtigt at mindske risikofaktorer for arterieblodpropper, såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og overvægt. P-piller og hormonbehandling På grund af hormonernes indvirkning på blodets evne til at størkne, frarådes kvinder med antitrombinmangel at tage p-piller eller få hormonbehandling i overgangsalderen. Rent gestagenholdige præparater, såsom minipiller eller spiral kan anvendes. Jeg har antitrombin-mangel. Skal min familie undersøges? Vi anbefaler generelt, at den nærmeste familie (forældre, søskende og børn) undersøges for antitrombin-mangel. Det er dog vigtigt at huske, at det er helt frivilligt, om man vil lade sig undersøge. Det er din praktiserende læge, som henviser til undersøgelsen. 2/2
Download PDF fil