Antifosfolipid syndrom Til patienter og pårørende Vælg farve En sygdom i kroppens immunforsvar der påvirker blodets evne til at størkne Hvad er antifosfolipid syndrom? Antifosfolipid syndrom er en tilstand, defineret ved, at der er påvist vedvarende tilstedeværelse af såkaldte fosfolipidantistoffer i blodet, hos en person, der har en sygehistorie med tidligere blodpropper og/eller graviditetskomplikationer. Hvorfor har jeg udviklet fosfolipidantistoffer? Det vides ikke, hvorfor man begynder at danne denne type antistoffer. Overordnet skyldes det, at kroppen danner antistoffer mod fosfolipider, som er naturligt forekommende fedtstof, der indgår i cellernes opbygning. Hvordan undersøger man forekomst af fosfolipidantistoffer? Fosfolipidantistoffer måles i en blodprøve. Hos nogle personer forsvinder antistofferne igen efter kortere eller længere tid, men hos nogle er tilstanden kronisk. En blodprøve skal vise fosfolipidantistoffer i blodet 2 gange, med mindst 12 ugers mellemrum, før diagnosen er sikker. Hvad indebærer det at have antifosfolipid syndrom? Vedvarende tilstedeværelse af fosfolipidantistoffer er forbundet med risiko for blodpropper og/eller graviditetskomplikationer. Dette gælder, uanset om man tidligere har oplevet disse tilstande eller ej. Der kan være risiko for at udvikle blodpropper, både i arterier (typisk hjerte og hjerne) og i vener (de dybe kar i benene eller i lungerne). Der er øget risiko for at få komplikationer i forbindelse med graviditet, i form af risiko for spontan abort, fosterdød, svangerskabsforgiftning og lav fødselsvægt. Mange mennesker oplever dog ikke disse komplikationer. Risikoen øges dog, hvis der også er andre risikofaktorer. Nogle risikofaktorer har man ikke selv indflydelse på, f.eks. stigende alder. Andre risikofaktorer, såsom overvægt og rygning, kan man dog selv gøre noget ved. Skal jeg behandles, hvis jeg har fået påvist fosfolipidantistoffer? Hvis du i øvrigt er sund og rask og aldrig har haft en blodprop, kan du, i situationer hvor risikoen for blodpropper er forøget, med fordel anvende kompressionsstrømper og evt. i kortere perioder behandles med blodfortyndende medicin. Disse risikosituationer er eksempelvis i forbindelse med større operationer, benbrud, længerevarende sengeleje, langvarige rejser (mere end 6 timer) med dårlig benplads og ved graviditet. Du bør drøfte dette med din egen læge. Hvis du har haft en eller flere veneblodpropper (dyb årebetændelse eller lungeblodprop), kan der blive behov for blodfortyndende medicin i længere tid. Odense Universitetshospital Blodprøver og Biokemi Tlf. 65 41 59 40 Mail via e-Boks og web: www.ouh.dk/odeblodprover x 1/2 Materiale nr: 106058 14.03.2023
Download PDF fil