Faktor II varianten • Hvis du har haft en veneblodprop (dyb årebetændelse eller lungeblodprop) og har heterozygoti, bør du efter endt behandling have blodfortyndende medicin i risikosituationer. • Hvis du har haft en veneblodprop (dyb årebetændelse eller lungeblodprop) og har homozygoti, laves en individuel vurdering for, om du skal have langvarig behandling med blodfortyndende medicin. • Hvis du har haft gentagne veneblodpropper , bør du have længerevarende behandling med blodfortyndende medicin. Dette gælder både for heterozygoti og homozygoti. • Hvis du har haft en blodprop i hjerte eller hjerne , skal du have samme behandling som andre patienter med blodprop i hjerte eller hjerne. Det er dog ekstra vigtigt at mindske de andre risikofaktorer for arterieblodpropper, såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og overvægt. P-piller og hormonbehandling På grund af hormonernes indvirkning på blodets evne til at størkne, frarådes kvinder med faktor II at tage p-piller eller få hormonbehandling i overgangsalderen. Rent gestagenholdige præparater, såsom minipiller og spiral kan anvendes. Skal min familie undersøges? Hvis du eller andre i familien har haft gentagne veneblodpropper, kan det være relevant. Det er din praktiserende læge, der henviser til undersøgelsen 2/2
Download PDF fil