Sukkerbelastning (glukosebelastning) Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal selv bestille tid Du skal have foretaget en undersøgelse, hvor vi vurderer sukkerstofskiftets reaktion, når det belastes. Undersøgelsen tager omkring 2 1/2 time, og du skal selv bestille tid: Tlf. 65 41 28 31 mellem kl. 08.00-14.30. Før undersøgelsen Du skal spise almindelig kost i mindst 3 dage før undersøgelsen. Aftenen før Du skal faste 8 timer forud for undersøgelsen. Dvs. du ikke må spise, drikke, ryge eller tygge tyggegummi. Du må gerne drikke 1-2 glas vand. På undersøgelsesdagen • Du må har været fastende i 8 timer • Du skal helst undgå at løbe, cykle eller gå langt på vej til ambulatoriet • Det er en god idé at tage læsestof med til opholdet i ambulatoriet. Det anbefales at medbringe en madpakke til indtagelse efter undersøgelsen • Vent så vidt muligt med at tage evt. morgenmedicin til efter undersøgelsen. Er du i tvivl, om det kan vente, bør du spørge din læge Selve undersøgelsen Du skal møde på Odense Universitetshospital, Kløvervænget 47, Blodprøver og Biokemi , Vestfløjen, indgang 40. Du skal drikke 250 ml sukkervand tilsat lidt citronsaft. Hvis du ikke kan tåle citrusfrugt bedes du kontakte os senest dagen før undersøgelsen. Inden du drikker sukkervandet, bliver der taget en blodprøve. Du vil få taget yderligere en blodprøve 2 timer efter, du har drukket sukkervandet. I de ca. 2 1/2 time undersøgelsen varer, skal du sidde roligt. Du må ikke ryge, spise, tygge tyggegummi eller drikke. Hvis du føler ubehag under undersøgelsen, skal du sige det til personalet. Resultater Blodprøverne analyseres for sukker (glukose) i laboratoriet, og resultaterne sendes til den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan ikke få oplyst resultatet på undersøgelsesstedet. Særligt for børn Undersøgelsen foregår på samme måde som hos voksne, dog gives der mindre sukkervand. Hvis barnet vågner om natten før undersøgelsen og er tørstig, må det gerne få et halvt til et helt glas almindeligt postevand. Afdelingen foretager ikke undersøgelsen på børn under 8 år. Har du spørgsmål til ovenstående, kan du henvende dig til personalet i Blodprøver og Biokemi. Odense Universitetshospital Blodprøver pg Biokekmi Ambulatoriet, Kløvervænget 47, Vestfløjen Tlf. 65 41 28 31 Mail via e-Boks: ouh.dk/odeblodprove Læs mere om afdelingen på ouh.dk/blodprover x 1/1 Materiale nr: 105704 05.01.2022
Download PDF fil