Kikkertoperation Til patienter og pårørende Vælg farve Laparoskopisk operation (kikkertoperation) En laparoskopisk operation, også kaldet en kikkertoperation, er en operationsmetode, hvor kirurgen opererer gennem små snit i maven. Ved hjælp af en kikkert (laparoskop) og specialinstrumenter kan man udføre mange typer kirurgi med minimal belastning for kroppen. Information om operationen Forberedelsesdagen På forberedelsesdagen møder du op i Kirurgisk Ambulatorium på 9. sal på OUH. Her vil du blive mødt af personalet, der sørger for, at du får alle de nødvendige undersøgelser og informationer, inden din behandling. Du vil få tilsendt et brev med tiden til forberedelsessamtale forud for kikkeroperation. Ved forberedelsessamtale dag skal du tale med: • Journaloptagende læge • Narkoselæge • Sygeplejerske • Farmakonom Blodprøver Blodprøver foretages i laboratoriet eller i Kirurgisk Ambulatorium, når du møder til forberedelsessamtalen. Du får flere informationer om blodprøver i dit indkaldelsesbrev. Hjertekardiogram ( EKG) Er du ældre end 70 år, eller hjertesyg, får du foretaget et EKG (elektrokardiogram) i laboratoriet eller Kirurgisk Ambulatorium på forberedelsesdagen. Samtale med yngre læge Du får optaget en journal, der kort beskriver årsagen til, at du skal opereres, samt om du har andre sygdomme der skal tages hensyn til i forbindelse med den kommende operation, for eksempel hjertesygdom, sukkersyge, KOL. Lægen lytter også dit hjerte og lunger med et stetoskop. Samtale med narkoselæge Narkoselægen taler med dig om bedøvelsen og smertebehandlingen efter operationen. Der vil blive spurgt ind til om du tidligere er blevet bedøvet og dine erfaringer med dette. Det er narkoselægen der beslutter om du skal tage din vanlige medicin om morgenen på operationsdagen. Samtale med sygeplejerske Sygeplejersken følger op på lægens information og sikrer sig, at du har forstået, hvad det er for en operation du skal igennem. Sygeplejersken vil tale med dig om mødetidspunktet, faste- og hygiejneregler, samt dine hjemlige forhold. Derudover vil du få opdateret dine kontaktinformationer. Sygeplejersken vil også udlevere skriftligt materiale og sikre, at du har fået gennemgået alle nødvendige oplysninger for forberedelsesdagen. Sygeplejersken måler blodtryk, iltmætning i blodet, temperatur, puls og blodsukker, noterer din vægt og måler til støttestrømper. Samtale med farmakonom Farmakonomen taler med dig om, hvilken medicin du får. Farmakonomen drøfter med Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/3 Materiale nr: 187984 07.01.2026
Download PDF fil