Udskrivelsesbrev REP-PAF-forsøget Til patienter og pårørende Vælg farve Forsøgets titel: Behandling af kompliceret anal fistel med fedtvæv og stamceller Du er blevet opereret for en fistel ved endetarmsåbningen i REP-PAF forsøget. Kirurgisk behandling af komplekse fistler er vanskeligt, og ideelt tilstræber vi at helbrede fistlen og forhindre tilbagefald uden at påvirke funktionen af lukkemusklen. Som deltager i REP-PAF forsøget, er du blevet opereret med kirurgisk oprensning af fistelgangen og lukning af forbindelsen til endetarmen med kirurgisk syning, uden deling af lukkemusklen. Der er også foretaget fedtsugning fra maven, hvor man under samme operation har indsprøjtet cirka 30-40 ml. af fedtvævet omkring fistelgangen. Det resterende af det høstede fedtvæv er sendt til laboratoriet. Du har efterfølgende fået yderligere indsprøjtning af 5 ml. væske som indeholder 30 millioner aktive stamceller samme sted. Du har fået antibiotika under operationen. Når du kommer hjem • Du skal tage ordineret medicin (vedlagt udskrift fra din journal) som indeholder antibiotika, smertestillende og afføringsmiddel. Elektronisk recept udstedes ved udskrivelsen. Du bliver indkaldt til klinisk kontrol 3, 6 og 12 måneder efter din operation i kirurgisk ambulatorium. Den første kontrol bliver: Dato: Tidspunkt: Du får tilsendt indkaldelsen i e-boks eller med brev. • I forbindelse med kontroltider, bliver der bestilt blodprøver som du bedes tage enten inden eller i forbindelse med kontrollen. De er bestilt elektronisk og tages på OUH i Odense. • Du skal være opmærksom på såret ved endetarmsåbningen, som skal skylles med håndbruser eller 20 ml. sprøjte med almindeligt postevand uden tryk, op til tre gange dagligt samt efter toilet besøg, indtil såret er helet. Du kan evt. få hjælp ved en hjemmesygeplejerske. Du er syet med selvopløselig tråd, som ikke skal fjernes. Vi vil ofte efterlade en lille del af såret åbent for at tillade afgang af vævsvæske i forbindelse med sårheling (Dette kan variere fra klart væske til gulligt eller gammelt blod). Sårheling kan vare fra 4-8 uger. • Du skal undgå fysisk belastning af bækkenbund i de første to uger efter operationen. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 184844 03.02.2025
Download PDF fil