Sensor/insulinpumpe og kirurgi Til patienter og pårørende Vælg farve Sensor og/eller insulinpumpe og kirurgi Har du glucose-sensor Du må ikke have din glucosesensor på under din operation/undersøgelse, og den skal du, i samarbejde med personalet, derfor fjerne, når du bliver kørt til operation/undersøgelse. Personalet vil måle din blodglucoseværdier i den periode, hvor du ikke har sensor på. Du skal medbringe en ny sensor, som du selv kan påsætte, når du er retur fra operationen/ undersøgelse. Undtagelse for ovenstående er koloskopi, hvor sensor må beholdes på under undersøgelse. Har du insulinpumpe For at sikre at nålen er velfungerende, skal du fortage skift af infusionssæt dagen før operation. Du skal være opmærksom på at komme rigeligt med insulin i pumpens reservoir, så den ikke løber tør for insulin på operationsdagen. Kirurgen har ved forundersøgelsen informeret dig om operationsområdet, og på hvilke hudflader du kommer til at ligge, så du kan påsætte pumpens infusionssæt uden for disse områder. Dette er vigtigt, så der ikke er risiko for afklemning af slangen eller, at du ligger på din patch. Personalet skal tillige sikre, at pumpen under operationen ikke bliver udsat for tryk samt sikre, at pumpen ikke falder på gulvet i forbindelse med flytning. Fra start på fasteperioden ophører du med bolusinsulin og skal udelukkende fortætte med pumpens basalrate, indtil du er tilbage i afdelingen. Du skal kontakte pumpesygeplejerske i SDCO, eller det diabetes ambulatorium du følges på med henblik på evt. optimering af basalrateindstilling ca. 1 uge før din operation/undersøgelse. Når du har påsat ny sensor, kan du igen tage bolusinsulin og ved AID pumpe aktivere denne funktion. Du skal medbringe et ekstra infusionssæt og hætteglas med insulin, i fald der efter operationen/ undersøgelsen, skulle blive behov for skift af infusionssæt. Kontakt på hverdag: Kirurgisk Ambulatorium A3, Odense Universitetshospital: Tlf. 65 41 22 43. Kirurgisk Ambulatorium, Svendborg Sygehus: Tlf. 63 20 20 93. Kontakt aften, nat samt weekend: Kirurgisk Afsnit A1, Odense Universitetshospital: Tlf. 65 41 22 44. Kirurgisk Afsnit A2, Odense Universitetshospital: Tlf. 65 41 22 12. Kirurgisk Afsnit A4, Svendborg Sygehus: Tlf. 63 20 12 61. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/1 Materiale nr: 182295 05.12.2025
Download PDF fil