Udtømningsprocedure nedsat nyrefunktion Til patienter og pårørende Vælg farve Koloskopi med dobbeltudtømning ved nedsat nyrefunktion (Movicol/Gangiden) Udtømningsproceduren anvendes til patienter der har været dårligt udtømte ved tidligere undersøgelser og som har nedsat nyrefunktion (eGFR < 60 ml/min) eller patienter i dialyse. Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm. Den udføres med et koloskop, som er en bøjelig slange med et kamera i spidsen. Koloskopet har en diameter på 13 mm, det indføres via endetarmsåbningen og hele tyktarmen kan undersøges med påvisning af eventuelle forandringer. Forberedelse til undersøgelsen Hvis du har stomi, skal du kontakte Kirurgisk Afdeling A på telefon 65 41 51 90. Medicin Du skal tage din vanlige morgenmedicin på undersøgelsesdagen med mindre andet er aftalt ved evt. kontakt til endoskopienheden. Blodfortyndende medicin Hvis du tager særlige typer af blod-fortyndende medicin, vil vi bede dig om at holde pause inden undersøgelsen. Hvis du indtager medicin af følgende type: • Xarelto (Rivaroxaban) • Eliquis (Apixaban) • Lixiana (Edoxaban) • Pradaxa (Dabigatran-etexilat) Vil vi bede dig IKKE at indtage denne medicin aftenen før og om morgenen på dagen for undersøgelsen. Hvis du inden for de seneste 3 måneder har haft en blodprop eller fået foretaget ændringer i din blodfortyndende medicin, skal du kontakte Kirurgisk Afdeling A på telefon 65 41 51 90. Hvis du allerede har en aftale med afdelingen om at holde pause med din blodfortyndende behandling, skal du følge denne. Hvis du tager andre typer af blodfortyndende medicin, skal du fortsætte med at tage den, som du plejer. Sukkersyge Tager du Insulin skal du måle dit blodsukkerhyppigere sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Blodsukker bør måles mindst 4 gange i døgnet. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl kontakt egen læge. Efter undersøgelsen må du spise og drikke normalt. Medbring din insulin til undersøgelsen. Hvis du tager tabletter for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelsesdagen indtil undersøgelsen er overstået. Jerntabletter Jerntabletter må ikke indtages de sidste 5 dage før undersøgelsen. 5 dage før undersøgelsen Du må spise, hvad du plejer, men undgå at spise jerntabletter, groft brød og frugt med kerner. Er du i dialyse skal du følge dine sævanlige væskerestriktioner. Ud over dette må du drikke den væske, der er nødvendig for at indtage Movicol/Gangiden. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense /Svendborg /Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 178340 23.09.2025
Download PDF fil