Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm Til patienter og pårørende Vælg farve Udtømning med Picoprep og Movicol/Gangiden (dobbelt udtømning) Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm. Den udføres med et koloskop, som er en bøjelig slange med et kamera i spidsen. Koloskopet har en diameter på 13 mm, det indføres via endetarmsåbningen og hele tyktarmen kan undersøges med påvisning af eventuelle forandringer. Forberedelse til undersøgelsen Du skal kontakte endoskopienheden på telefonnummer 65 41 51 90 hvis: • Du er i dialyse eller har kendt nedsat nyrefunktion • Hvis du har stomi Blodfortyndende Medicin Hvis du tager særlige typer af blod-fortyndende medicin, vil vi bede dig om at holde pause inden undersøgelsen. Hvis du indtager medicin af følgende type: • Xarelto (Rivaroxaban) • Eliquis (Apixaban) • Lixiana (Edoxaban) • Pradaxa (Dabigatran-etexilat) Vil vi bede dig IKKE at indtage denne medicin aftenen før og om morgenen på dagen for undersøgelsen. Hvis du inden for de seneste 3 måneder har haft en blodprop eller fået foretaget ændringer i din blodfortyndende medicin, skal du kontakte Kirurgisk Afdeling A på telefon 65 41 51 90. Hvis du allerede har en aftale med afdelingen om at holde pause med din blodfortyndende behandling, skal du følge denne. Hvis du tager andre typer af blodfortyndende medicin, skal du fortsætte med at tage den, som du plejer. Sukkersyge Tager du Insulin skal du måle dit blodsukker hyppigere sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Blodsukker bør måles mindst 4 gange i døgnet. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl kontakt egen læge. Efter undersøgelsen må du spise og drikke normalt. Medbring din insulin til undersøgelsen. Hvis du tager tabletter for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelsesdagen indtil Jerntabletter Jerntabletter må ikke indtages sidste 5 dage før undersøgelsen. Udtømning og kost For optimal undersøgelse er det vigtigt at tarmen er udtømt. Du skal følge nedenstående vejledning og ikke den i Picoprep-pakken. Det er vigtigt, at du drikker 2 - 3 liter pr. døgn. Fra 5 dage før undersøgelsen Du må spise næsten, hvad du plejer, men du skal indtage en 'kernefri' kost, f.eks. undgå kernebrød, fuldkornsbrød, vindruer, tomater. Du skal indtage 3 breve Movicol dagligt i 4 dage. I alt 12 breve Movicol. Hvert brev opløses i 125 ml vand. Du kan med fordel tage 3 breve på en gang opløst i 400 ml vand. Movicol og Gangiden er identiske. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/3 Materiale nr: 175667 22.09.2025
Download PDF fil