Udskrivelse fra sengeafsnit Til patienter og pårørende Vælg farve Udskrivelse fra sengeafsnit, Kirurgisk Afdeling A Du har været indlagt på afsnit _______. Du er opereret for __________________________. Operationsdato: ______________. Du er vurderet klar til udskrivelse Din egen læge får tilsendt et brev om din indlæggelse. Hvad skal du være opmærksom på Du kan henvende dig til afsnittet inden for de første 24 timer efter udskrivelsen, hvis du har: • Smerter, som ikke kan dækkes af smertestillende medicin. • Feber (temperatur over 38). • Andre uafklarede spørgsmål. Efter 24 timer er det din egen læge/vagtlæge du skal kontakte. Kontakt til afsnit Sengeafsnit A1: 65 41 22 44. Sengeafsnit A2: 65 41 22 12. Sengeafsnit A4: 63 20 12 61. Sengeafsnit A3: 65 41 73 05. Vigtigt, at du bevæger dig Det er vigtigt for kroppen, at du bevæger dig efter operationen for at såret kan hele og maven kommer i gang igen. Du må bevæge dig indtil smertegrænsen. Har du fået udleveret en pjece fra en fysioterapeut er det den, du skal rette dig efter. Hygiejne Du må gå i brusebad 24 timer efter operationen. Du må ikke karbade, strandbade eller gå i svømmehal før såret er helet dvs. efter ca. 14 dage. Fjern plaster fra såret Vi anbefaler, at du fjerner plasteret 24 timer efter operationen, da såret har godt af at få luft. Hvis det siver fra såret eller du er generet af tråde, der hænger i tøjet, kan du midlertidig sætte et plaster på. Betændelse i såret Feber, rødme, hævelse, varme og smerter ved såret, kan være tegn på betændelse. Har du tegn på betændelse i såret, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge. Tråde/clips (agraffer) Du har fået lukket såret enten med tråde, clips (agraffer) eller steristrips. □ Trådene er selvopløselige. Trådene skal ikke fjernes, de opløser sig selv □ Trådene er ikke selvopløselige. Trådene fjernes ved egen læge 10-12 dage efter operationen eller på førstkommende hverdag derefter. □ Clips (agraffer) fjernes ved egen læge 10-12 dage efter operationen eller på førstkommende hverdag derefter. □ Steristrips (små aflange plastre) fjernes 7 dage efter operationen, hvilket du selv skal gøre. Forstoppelse Du kan blive forstoppet hvis: • du tager morfin • du drikker og bevæger dig mindre end du plejer Du kan forebygge forstoppelse med f.eks. svesker, øget væskeindtag og bevægelse. Du kan tage 2 tabletter Magnesia af 500 mg til natten. Patienter med nyresygdom frarådes dog at tage Magnesia. Hvis du i forbindelse med udskrivelsen er blevet anbefalet at tage Laxoberaldråber skal du tage 10-15 dråber, 1-2 gange pr. døgn. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense / Svendborg / Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 174505 15.09.2025
Download PDF fil