Side 2
Forstå din refluks Medicinsk behandling I nogle tilfælde er livsstilsændringer ikke nok, og der er behov for medicinsk behandling. Syreneutraliserende midler Syreneutraliserende mikstur eller tabletter dæmper symptomerne i løbet af få minutter. De virker ikke forebyggende og virker kun kortvarigt (sjældent mere end en halv time). Fås i håndkøb. Der findes også et stof, der tages efter måltider. Det danner et beskyttende lag skum, som lægger sig øverst på maveindholdet. Dermed hindre det mavesyren i at løbet op i spiserøret. Syrehæmmende midler Medicin der hæmmer mavesækken i at danne syre, er en effektiv behandling af reflukssygdom. Kan bruges ved milde symptomer. En dosis dagligt kan gøre de fleste patienter helt symptomfrie. Ved symptomer om natten er det godt at tage medicinen til aftensmaden. Eller både morgen og aften. Der er kun få eller forbigående bivirkninger ved behandlingen selv ved langvarig behandling. Symptomstyret behandling De fleste patienter med reflukssygdom har kun symptomer i perioder. Det kan derfor være unødvendigt og føles forkert at tage medicin hver dag. For nogle kan det være en god løsning med symptomstyret behandling. Når symptomerne er til stede tages en dosis syrepumpehæmmer dagligt. Behandlingen forsættes, indtil symptomerne har været væk i et døgn. Herefter stoppes behandlingen igen. 9 gode råd mod reflukssygdom • Undgå store måltider • Undlad at spise de sidste 3 timer før sengetid • Spis fedtfattigt • Vær mådeholden med kaffe, chokolade og frugtjuice • Undgå tobak og alkohol • Tab dig, hvis du er overvægtig • Undgå forstoppelse • Hæv sengens hovedgærde, så du sover med overkroppen hævet • Undgå foroverbøjninger 2/2


