Forstå din refluks Til patienter og pårørende Vælg farve Forstå din refluks Refluks er tilbageløb af mavesyre til spiserøret. Det vil sige, at der ikke er den naturlige barriere, som normal forhindrer tilbageløb. Det er ofte fordi, at lukkemusklen nederst i spiserøret ikke fungerer godt nok. Hvis man samtidig har et spiserørsbrok (hiatus hernie) kan det forværre tilbageløb. Det er normalt, at maveindhold kan løbe tilbage til den nederste del af spiserøret. Hvis det sker ofte og i store mængder, kan det give reflukssymptomer. Ved langvarig syrepåvirkning kan slimhinden i spiserøret blive beskadiget. Der kan så opstå spiserørskatar og i svære tilfælde sårdannelse. Reflukssymptomer • Sure opstød • Halsbrand • Synkesmerter • Brystsmerter • Hoste • Hæshed • Dårlig ånde Hvordan behandles refluks? Livsstilsændringer Mange patienter kan forhindre refluks ved at: - indtage små måltider - undgå at spise de 3 sidste timer inden sengetid - begrænse indtagelsen af kaffe og juice - undgå at spise fed mad, alkohol og tobak - overvægtige bør tabe sig - hævet hovedgærde kan begrænse natlig refluks Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense / Svendborg / Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 173684 29.08.2023
Download PDF fil