Fjernelse af PEG sonde Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af PEG-sonde Du er blevet indkaldt til fjernelse af PEG-sonde. PEG er forkortelse for Perkutan Endoskopisk Gastrostomisonde. Dine forberedelser før fjernelse af din sonde: • Du skal møde fastende, dvs. du ikke må spise fast føde, få sondeernæring eller drikke mælkeprodukter 6 timer før mødetidspunkt. • Du må drikke vandige væsker (f.eks. kaffe, te, saft) og om nødvendigt ryge indtil 2 timer før mødetidspunkt. • Du bør ledsages af pårørende eller personale, som kender dig. I få tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne sonden ved hjælp af en kikkert, der føres gennem munden via spiserøret og ned i mavesækken. Du vil få mere information og blive vurderet i vores ambulatorium på dagen, hvor du møder, hvordan vi fjerner din sonde. Du må spise og drikke umiddelbart efter, at sonden er fjernet. Hullet efter sonden lukker sig i løbet af få timer. Du får et plaster på, som du kan fjerne efter 24 timer eller når det ikke længere væsker fra såret. Transport Hvis du har brug for liggende transport, skal du kontakte vores sekretariat på tlf. 65 41 51 90 på hverdage mellem kl. 08:00-15:00. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/1 Materiale nr: 164433 17.10.2025
Download PDF fil