Børn - udblokning af endetarmen Til patienter og pårørende Vælg farve Efter operation for analatresi Udblokning efter operation for analatresi Formålet med udblokningen er at hindre forsnævring i endetarmsåbningen. Risikoen for forsnævring er størst i den første måned efter perioden. Forsnævringen sker ved, at hudkanten har tendens til at vokse ind over endetarmsåbningen. Dette kan hindres ved, at der dagligt bliver foretaget en udblokning af endetarmsåbningen. Til udblokning anvendes en såkaldt Hegar. Det er en 12 cm lang og rund metalstav med en tilspidsning i enden. Hegar fås i forskellige størrelser, der benævnes med tal. Til udblokning efter operation for lav analatresi anvendes størrelse 9 eller 10, dog indpasset efter individuelle forhold. Fremgangsmåde Allerede dagen efter operationen påbegyndes udblokningen, der foregår uden form for bedøvelse. Forældrene instrueres i metoden allerede fra den første dag, således at barnet kan udskrives dagen efter, og den fortsatte udblokning kan ske hjemme. Hvis ikke udblokningen foretages dagligt, er der risiko udvikling af forsnævringer, som kan være meget vanskelige at behandle. Det er således ikke tilstrækkeligt med udblokninger 1 gang om ugen eller sjældnere under narkose. Det er naturligvis muligt at "bryde" en eventuelt forsnævring under narkose, men forsnævringen gendannes hurtigt, hvis ikke udblokningen foretages dagligt. Udblokningen skal fortsætte nogen tid efter operationen, sædvanligvis efter nedenstående. • en gang dagligt i en måned • to gange dagligt om ugen i to måneder • en gang om ugen i tre måneder Tager mit barn skade af udblokningen? Mange forældre kan have bekymring om den eventuelle psykiske belastning af barnet. Psykolog Sonja Børre, H.C. Andersen Børnehospital har udtalt følgende: " når man som forældre erfarer, at ens barn har en misdannelse, er det naturligt at føle sorg, samtidig med, at man glæder sig over barnets almindelige udvikling og trivsel. Det kan imidlertid være svært at rumme begge slags følelser på èn gang og tillige begynde på samarbejdet med behandlerne for at forbedre den opfølgende behandling, som forældrene får ansvaret for. Det kan være vanskeligt at overvinde sig selv til at påføre barnet noget behageligt, og man kan være urolig for at ødelægge noget ved endetarmen med udblokningerne. Risikoen for at gøre fysisk skade er meget ringe, og ligeledes vil et i øvrigt sundt barn med forældre, der giver det kærlighed og tryghed, ikke blive belastet af udblokningerne på en sådan måde, at behandlingen medfører varig psykisk skade. For barnet vil det være naturligt og sundt at protestere over for noget, det ikke bryder sig om og ikke forstår. Man kan som forældre hjælpe sit barn gennem behandlingen ved at fortælle, hvad man gør og ved at lægge udblokningerne i en fast rutine, der gør situationen kendt og overskuelig for barnet. Når man som forældre både yder den almindelige omsorg, barnet har behov for, og selv når frem til at samle ro og psykiske energi til at gennemføre udblokningerne, vil disse kunne gennemføres med mindst ubehag for barnet". Praktisk gennemførelse Nogle finder det lettest at foretage udblokningen med barnet liggende på ryggen, mens andre finder det lettest med barnet liggende på den ene side med benene trukket op mod maven. Odense Universitetshospital - Kirurgisk Afdeling A Èn afdeling på tre matrikler Odense/Svendborg/Nyborg Tlf. 65 41 51 90 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odea Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 156844 21.04.2020
Download PDF fil