Operation for komplicerede fistler ved endetarmsåbning Forberedelse Du skal gennem følgende forberedelse: • Såfremt din journal er ældre end 6 måneder, bliver du indkaldt til ambulant journal skrivning inden operationsdagen. • Du får vanligvis ikke taget blodprøver med mindre der er særlig indikation herfor for eksempel at du er i behandling med blodfortyndende medicin. • Har du menstruation, forhindrer dette ikke undersøgelsen. • Du skal selv søge for at have smertestillende medicin (tablet Pamol og Ibuprofen) til eventuel brug, når du kommer hjem efter undersøgelsen. • Du må efter undersøgelsen ikke køre bil og skal derfor have nogen til at køre dig. Dette sørger du selv for. Udtømning: • Du skal søge for at tage tilsendte/medgivet udtømnings medicin og følge vejledningen. Operationsdagen • Du faster til undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må spise noget eller drikke mælkeprodukter senere end 6 timer før undersøgelsen. Du må drikke vand, saft, kaffe eller the indtil 2 timer før undersøgelsen. • Du tager bad derhjemme. • Lad dine værdigenstande blive derhjemme. • Du bliver taget imod af personalet i dagkirurgisk cent eller Kirurgisk Afsnit A3, og du får gennemgået planen for din operation. Herefter vil der være en vurdering/samtale ved narkoselæge og ved kirurg. • Din operation varer typisk mellem 60 og 90 min. Du får antibiotika under operationen. Efter operation Efter operationen, bliver du observeret i opvågningen i 2-4 timer. Du får efter du er opereret besked om: • Operation og hvad der er lavet. • Evt. plan for videre forløb • Du skal tage ordineret medicin efter operationen (vedlægges medicin udskrift). • Elektronisk recept udstedes ved udskrivelsen. Når du er klar, bliver du udskrevet. • Du bliver indkaldt til klinisk kontrol 4-6 uger efter din operation i Kirurgisk Ambulatorium. Hvad du skal være opmærksom på derhjemme? Efter operation for fistler ved endetarm vil du have et sår ved endetarmsåbningen. Såret skylles med håndbruser eller 20 ml sprøjte, op til tre gange dagligt og efter toilet besøg, indtil såret er helet. Du er syet med selvopløselig tråd, som ikke skal fjernes. Vi vil ofte efterlade en lille del af såret åbent for at tillade afgang af vævsvæske i forbindelse med sårheling. Sår infektion kan opstå og viser sig i form af varme, rødme, hævelse, smerte og afgang af pus fra såret. Du skal ved disse symptomer straks kontakte egen læge. Ved problemer i det første døgn efter undersøgelsen. Du skal kontakte sygehuset og bede om at tale med vagthavende læge på Kirurgisk Afdeling A, som kan vejlede dig. Odense Universitetshospital tlf. 21380438. Ved problemer senere i forløbet (efter de første 24 timer) Du skal kontakte egen læge eller vagtlæge. Med venlig hilsen Personalet Dagkirurgisk Klinik OLAV Kirurgisk afsnit A3 2/2
Download PDF fil