Kikkertoperation for akalasi - Heller myotomi Din hud er syet med tråde, der forsvinder selv. Der kan dog sidde lidt rester af tråde, som kan klippes af efter 2 uger. For at forebygge betændelse må du ikke gå i karbad og svømmehal, før trådene er fjernet, og sårene helede. Du må gerne gå i brusebad. Søg læge hvis du får feber, eller der kommer rødme, betændelse eller tiltagende smerter i sårene. Kost Operationen giver bedre passage, men bevægelserne i dit spiserør er ikke til stede som normalt. Det er derfor vigtigt at tygge din mad godt, spise langsomt og drikke væske under måltidet. Sygemelding Vi anbefaler ca. 1-2 ugers sygemelding. Har du hårdt fysisk arbejde, må du sygemeldes længere tid (1 mdr.). Du skal undgå løft, hvor du spænder i bugmusklerne de første 2 mdr. Ingen ekstrem brug af bugmusklerne resten af livet. Sport kan genoptages efter et par måneder. Komplikationer til operation Blødning, betændelse og brok i arret, kan forekomme (under 10 %). En sjælden, men alvorlig komplikation, er perforation af spiserør eller mavesæk. Ved alvorlig komplikationer under operationen, kan det blive nødvendigt at foretage åben operation. Bivirkninger til operation En væsentlig bivirkning er, at du kan have vanskeligt ved at kaste op, eller slet ikke kan kaste op. Dette kan føles ubehageligt, men er ikke farligt. Mange oplever mere luft i maven og periodevis fornemmelse af oppustethed og afgang af luft. Du kan opleve et mindre vægttab pga. hurtigere mæthed, da maven er mindre. Det kan være, at du efter kortere eller længere tid får syretilbageløb i spiserøret (refluks), behandlingen er medicin. Synkeproblemer kan komme tilbage efter kortere eller længere tid. En kikkertundersøgelse med ballon udvidelse kan derfor blive nødvendig. 3/3
Download PDF fil