Rectumresektion Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for kræft i endetarmen Informationen er et supplement til de samtaler, du har med lægen og plejepersonalet. Undersøgelser på sygehuset har vist, at du har en kræftknude i endetarm. Formålet med indlæggelsen og operationen er, at du får fjernet den del af endetarmen, der er sygdomsramt. Forud for operationen skal der laves en række forberedelser, som skal klargøre dig til operationen. Der skal herunder foretages undersøgelser, som skal klarlægge, om kræft har sat sig andre steder end i endetarmen, og om strålebehandling og kemoterapi er nødvendigt forud for operationen. Det betyder: • Du skal være indstillet på at tage aktiv del i forløbet • Du kan forvente at blive udskrevet senest 5 dage efter operationen, hvis du er godt smertebehandlet, kan gå omkring og være oppe, samt spiser 75% af dit ernæringsbehov. Information før operation Ved det første møde i Kirurgisk Ambulatorium får du en samtale med læge og sygeplejerske. Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi), en ultralydsscanning af endetarmen og hos kvinder foretages eventuelt en gynækologisk undersøgelse. Ambulant forberedelse før operation En uge før du skal opereres, vil du blive kaldt ind til forberedelse i Kirurgisk Ambulatorium på 13. etage højhuset på OUH. Du skal tale med følgende fagpersoner: • samtale med kirurg (kun hvis relevant) • samtale med yngre læge (optagelse af journal) • samtale med sygeplejerske • samtale med farmakonom om medicin • samtale med narkose læge. Blodprøver Du skal have taget blodprøver. Som udgangspunkt bliver blodprøverne bestilt, så du kan få dem taget i laboratoriet, før du møder ind til forberedelsessamtalen i Kirurgisk Ambulatorium på 13. etage. Det vil fremgå af dit indkaldelsesbrev om du får taget blodprøver i laboratoriet eller i Kirurgisk Ambulatorium på 13. etage. Hjertekardiogram ( EKG) Er du over 70 år, eller hjertesyg, får du fortaget et EKG (elektrokardiogram) samtidig med, at du får taget blodprøver i laboratorie eller i Kirurgisk Ambulatorium på forberedelsesdagen. Før operation Samtale med yngre læge Du får optaget en journal, der kort beskriver årsagen til, at du skal opereres, samt om du har andre sygdomme der skal tages hensyn til i forbindelse med den kommende operation. For eksempel hjertesygdom, sukkersyge, KOL. Odense Universitetshospital Kirurgisk Afdeling A Odense/Svendborg/Nyborg Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeaka Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/8 Materiale nr: 116664 28.08.2024
Download PDF fil