Side 2

Forskningsstrategi 2021-2023 CIMT - Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Indhold: 1. Indledning 2. Grundlaget for forskningen i CIMT 3. Mål og prioriterede emner a. CIMT på Tværs b. Innovative forskningsmetoder c. Forskning for og med patienter og pårørende d. Innovativ synlighed 4. Rammer og indsatser a. Organisering b. Ressourcer c. Samarbejde d. Publikationer 2

Side 3

1. Indledning Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) blev oprettet i januar 2014 i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). Formålet med CIMT er at forskningsunderstøtte udvikling, evaluering og implementering af innovative medicinske teknologier på OUH. Fundamentet for arbejdet med innovation på OUH er beskrevet i OUHs Innovationsstrategi 2019-2022. Strategien har fokus på fire områder: 1. Fra tanke til drift indebærer, at innovationsprojekter følges hele vejen fra idé, sammensætning af partnere, ansøgninger om finansiel støtte, projektledelse, evaluering, implementering og udbredelse. 2. Mere tid til kerneopgaverne har fokus på, hvordan godt implementerede og målrettede teknologiske løsninger kan effektivisere arbejdsgange- og opgaver. 3. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen arbejder for digital vidensdeling og kort afstand mellem hospital, egen læge og kommune således, at mest mulig behandling kan ske i borgernes eget hjem. 4. Fra borger – til patient – til borger vil forene sygdom med hverdagslivet ved at patienten får øget indsigt i egen sundhed og deltager aktivt i behandlingsforløbet med fokus på patientens ønsker og kunnen. Det fremgår også af strategien, at forskningen i CIMT skal tage udgangspunkt i klinisk praksis, anvende brugerinddragende metoder og tværfaglig forskning samt skabe nye muligheder for patienter og pårørende. Den her beskrevne forskningsstrategi for CIMT for årene 2021-2023 er udarbejdet af Forskningsudvalget under CIMT i efteråret 2020. Strategien afløser den hidtidige forskningsstrategi for 2016-2019. Strategien skal udgøre et pejlemærke for forskningen i CIMT i de kommende år, men også være et praktisk arbejdsredskab, der skal sikre, at vores forskningsaktivitet har det rigtige fokus og understøtter de strategiske mål for hele OUH. Målgruppen for strategien er forskere med tilknytning til CIMT, forskere på OUH som helhed samt øvrige ansatte og interesserede på OUH, SDU og blandt vore nuværende og kommende samarbejdspartnere og bevillingsgivere. På vegne af forskningsenheden i CIMT – Center for Innovativ Medicinsk Teknologi: Professor Kristian Kidholm (forskningsleder) Professor Jane Clemensen Lektor Marianne Harbo Frederiksen Lektor Malene Grubbe Hildebrandt Lektor Astrid Janssens Lektor Mette Juel Rothmann Lektor Thomas Schmidt Ph.d.-studerende Bettina Trettin Lektor Knud Bonnet Yderstræde Innovationschef Tessa Lind Gjødesen 3

    ...