/ FORORD Forord ”Patienten først” er vores tilgang og ambition, når vi på OUH i fællesskab skaber værdi for patienterne. Dette indebærer, vi skal arbejde henimod, at uddannelse, patientbehandling og forskning er tre ligeværdige og grundlæggende funktioner, som understøtter OUH’s vision om at være patientens universitetshospital. Et universi- tetshospital med et højt fagligt niveau, gensidig forståelse og respekt, som både er med til at sikre et sammenhængende og trygt behandlings- forløb for patienterne og en faglig stimulerende og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. En styregruppe, der blev nedsat i sommeren 2021, har haft ansvaret for at udarbejde denne strategi. Medlemmerne har engageret og målret- tet arbejdet med at formulere indhold og mål til de kommende års udvikling af lægelig uddannel- se på OUH. Her skal tendenser i sundhedsvæsnet som automatisering, digital transformation og innovation være med til at sikre sammenhængen- de patientforløb og bedre sektorovergange for patienter og pårørende. Denne OUH’s tredje strategi for lægelig ud- dannelse er resultatet af både styregruppens arbejde og input fra de kliniske afdelinger. Stra- tegien bygger på fundamentet, der er lagt med implementeringen af de to første strategier, hvor der er opnået lotte resultater i måden, hvorpå uddannelsesaktiviteterne er blevet ensrettet, og hvor vidensdeling er blevet et naturligt redskab til, at vi er endnu bedre til at arbejde systematisk og struktureret med den lægelige videreuddan- nelse. Det gør os i stand til at sætte nye ambitiø- se mål i relation til karrieveje for kommende spe- ciallæger, uddannelsesforskning og overgangen mellem studietid og lægeliv. I denne strategi videreføres nogle indsatser med nye tiltag, da de udgør kerneområder for, hvor- dan OUH omsætter excellent uddannelse i klinisk praksis. Andre indsatser er med for første gang. I forbindelse med strategiarbejdet er der også fostret mange ideer, der endnu ikke er konkrete nok til at indgå i strategien, men som peger frem- ad, og som vi vil arbejde videre med for at styrke fremtidens uddannelse inden for nye teknologier. Da rammerne er sat i de tidligere strategier, har dele af strategien fokus på den nære og afde- lingsspeciikke uddannelse. Men hvis vi skal være med til at sikre den bedste patientbehandling i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, er uddannelse i fremtiden ikke noget vi ”kun” gør på OUH. Det kræver, at vi stiller vores viden til rådighed for vores samarbejdspartnere i kommunerne, almen praksis mv. Det skal dele af strategien være med til at understøtte. I patient- pyramiden forpligter vi os under overskriften ’helhed og ansvar’ til at skabe sammenhængende patientforløb internt på OUH og i samarbejde med den primære sundhedssektor. Denne ambi- tion adresseres i strategien med indsatsen ’sam- menhængende patientforløb’. ’Fra studietid til lægeliv’ afspejler et ændret behov for at onboarde yngre medarbejdere og imødekomme udfordringerne ved overgangen fra medicinstudiet til ansat på et hospital. Samtidig tager vi med ’tværfagligt samarbejde’ hul på at samordne og koordinere uddannelsesressourcer mellem faggrupper. I fremtiden stilles store krav til sundhedsvæsenet, og det kræver, at vi også ser på samarbejdsformer for uddannelse. Jeg ser frem til, at vi i fællesskab skal arbejde med implementering af strategien til gavn for fremtidens læger og patienter. Vi har en natur- lig platform for at implementere nye tiltag for forandring i uddannelsestænkningen, da vi står over for lytningen til det nye OUH og udviklingen af Svendborg som specialsygehus. Det er store opgaver for OUH. Styregruppen har derfor anbe- falet en mere leksibel implementering, hvor de enkelte afdelinger har indlydelse på tidsplanen. Afslutningsvis vil jeg takke alle, som har medvir- ket til at udarbejde denne strategi. Det gælder styregruppen, advisory boardet og alle, der har bidraget aktivt i høringsfaserne. Det har været en stor fornøjelse at opleve engagementet i og viljen til, at vi sammen løfter uddannelsesopga- ven for lægeligt personale på OUH. En helt sær- lig tak til styregruppens patientrepræsentant, som vi har inddraget for at sikre, at patienternes stemme også er blevet hørt, når det gælder ud- dannelse af læger på alle niveauer. Lægelig direktør Michael Dall 4
Download PDF fil