/ 1. KLINISK SYGEPLEJE 1. Klinisk sygepleje Klinisk sygepleje er sygeplejens kerneområde. Sygeplejen retter sig mod patienten som menneske og ikke mod patientens diagnose. Klinisk sygepleje er mangfoldig og handlings- orienteret og fokuserer på det konkrete møde med patienten som menneske og, hvis patienten ønsker det, dennes pårørende. Patient og på- rørende inddrages som ligeværdige samarbejds- partnere af et kompetent plejepersonale, der integrerer patientens perspektiv med faglig viden og handlekompetence, så patient og pårørende oplever professionel sygepleje af højeste kvalitet. Professionel sygepleje af højeste kvalitet er at sidestille med den excellente sygepleje. Den excellente sygeplejes kendetegn er, foruden den højeste faglighed, at sygeplejen sikrer helhed i patientforløbet og er præget af empati, nærvær og omsorg for patienten. Indsatsen over for de aktuelle udviklings- tendensers indvirkning på klinisk sygepleje har vi inddelt i ire fokusområder. Ved at arbejde målrettet med disse vil vi dels imødekomme den forventede udvikling og leve op til det, patienter og pårørende forventer af os, dels selv være med til at påvirke og udvikle den kliniske sygepleje. Fokusområderne er • Tættere på patienten • Styrkelse af samarbejdet med patienter og pårørende • Styrkelse af samarbejdet på tværs • Kliniknær innovation og brug af teknologi Klinisk sygepleje udspiller sig i en dynamisk kontekst, hvor udvikling og forandringer i omverdenen og sundhedsvæsenet vedvarende medfører forandringer og nye krav. Det betyder, at forventninger og ønsker fra patienter og pårørende også ændrer sig. Sammen medfører det, at sygeplejersker og social- og sundheds- assistenter fortsat skal omstille sig og lære nyt, samtidig med, at de skal fastholde sygeplejens værdier og kerneområde. STRATEGI FOR SYGEPLEJE 2020-2023 5
Download PDF fil