10 Overlægerådets historie Overlægerådets rolle i det administrative system Så sent som i 1950'erne havde Overlægerådet betydelig indflydelse på driftsspørgsmål. Indflydelsen medførte også, at bestyrelsen for sygehuset omvendt havde indflydelse på, hvordan Overlægerådet skulle arbejde. I 1956 bestod Overlægerådet af 15 medlemmer. Overlæge Heerup stod for at stoppe som formand for Overlægerådet, og han foreslog, at man oprettede et forretningsudvalg for Overlægerådet til at tage sig af de løbende sager. Det skulle bestå af en mediciner, en kirurg og en overlæge uden sengeafsnit. Overlægerådet gik ind for ideen og forespurgte bestyrelsen, om de ville godtage, at der sad tre overlæger i bestyrelsen for sygehuset. Det ville den ikke. Den ville acceptere én overlæge fra rådet, i.e. Overlægerådets formand, og en enkelt overlæge mere i de situationer, hvor det kunne være på sin plads. I de første 75 år efter sygehusets oprettelse, havde Lægerådet via sin formand fast plads i bestyrelsen for sygehuset. Han fungerede som den lægefaglige rådgivning, og det blev opfattet meget bredt. Det omfattede ansættelser af læger og med mange aspekter af selve driften og også indflydelse på sygeplejen. Fx havde Overlægerådet indflydelse på, om der blev oprettet en blomster- og frugtbod i januar 1925. Overlægerådets formand havde mange, men dog ikke alle, beføjelser, som senere blev givet til cheflægen. Overlægerådets input var vigtige ved alle spørgsmål om udvidelser af sygehuset.
Download PDF fil