Når Magnus på 4 år skal bedøves Til dig, der skal bedøves Vi vil gerne fortælle dig og dine forældre lidt om bedøvelse. Læs og kig med, når Magnus skal bedøves, sammen med din mor eller far. Før du kan blive bedøvet, skal din mavesæk være helt tom. Derfor er der regler for, hvor længe du må spise mad og drikke, inden du skal bedøves. Det er vigtigt, at din mor eller far læser reglerne, så de kan hjælpe dig. På side 3 kan I læse mere om, hvordan du skal faste. Følg med her og se, når Magnus skal bedøves Magnus er 4 år. Han skal bedøves ligesom dig. Her møder Magnus og far sygeplejersken, der skal bedøve ham. Magnus får isbjørnen Theo. Nu er Magnus på operationsstuen. Far er stadig med. Far er sammen med Magnus, indtil han sover. Magnus kan blive bedøvet på to måder: • bedøvemedicin igennem et lille plastikrør i hånden • bedøveluft i en maske. Magnus og far aftaler med lægen, hvordan Magnus vil bedøves. Magnus vælger at blive bedøvet ved at puste i en maske. Magnus falder hurtigt i søvn. Når Magnus sover, får han lagt et drop. Droppet bruges til at give bedøvemedicin i under operationen. Materiale nr: 157064 1
Download PDF fil