Side 2

Fasteregler for børn Må vores barn få noget at drikke, når det skal faste? Ja, endelig. Det er vigtigt, at jeres barn drikker klare væsker helt op til en time før operationen. Det kan være vand, men helst saftevand, sukkervand eller juice (uden frugtkød), da sukkerholdige væsker øger jeres barns velbefindende efter operationen. Samtidig er det også vigtigt, at mavesækken er helt tom for mad og mælkeprodukter. Derfor er der regler for, hvor længe jeres barn må spise og drikke inden operationen. Tidspunktet for fasteperiodens start aftales med anæstesi- eller kirurgisk afdeling. Hvordan skal barnet faste? Indtil 6 timer før operationen må jeres barn spise og drikke, som det plejer. Herefter skal jeres barn følge nedenstående fasteregler. Indtil 4 timer før operationen må jeres barn kun få modermælkserstatning, modermælk, saftevand, sukkervand og juice (uden frugtkød) eller vand. Indtil 3 timer før operationen må jeres barn kun få modermælk, drikke saftevand, sukkervand og juice (uden frugtkød) eller vand. Indtil 1 time før operationen er det rigtig vigtigt, at jeres barn drikker saftevand, sukkervand og juice (uden frugtkød) eller vand. Den sidste time før operationen må jeres barn ikke drikke. 2

Side 3

Til forældre Inden bedøvelsen Som forældre kan det være svært, når ens barn skal bedøves. Derfor er det vigtigt, at I er godt forberedt. Her er lidt gode råd til jer.  Lad jeres barn medbringe ting, som gør dem trygge (sovedyr, sut eller lignende)  Skab ro omkring jeres barn  Fortæl personalet, hvis I har erfaringer fra tidligere bedøvelser eller opvågning  Tal roligt til jeres barn, når det bliver bedøvet  Undgå at give udtryk for egen ængstelse eller bekymring. Vi oplever indimellem, at barnet bliver lidt uroligt, lige inden det falder i søvn. Det er helt normalt, og barnet kan ikke huske det bagefter. Når operationen er overstået Når operationen er færdig, vil I blive kontaktet, så I kan være sammen med jeres barn i opvågningsafsnittet. I vil blive modtaget af en sygeplejerske, som holder øje med jeres barn. Det er vigtigt, at jeres barn får mest mulig ro. Hvis jeres barn sover, skal det have lov til at vågne af sig selv. I kan opleve, at jeres barn kan  være lidt forvirret eller urolig i nogle timer efter operationen  risikere at få kvalme og måske kaste op  have lidt ondt. Sygeplejersken vil give jeres barn det smertestillende medicin, det har behov for. Har I spørgsmål angående bedøvelse og opvågning, er I meget velkomne til at kontakte os igennem dagkirurgisk afsnit. Venlig hilsen Børneanæstesien Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V 3

    ...