2

Hvad er et tunneleret CVK? CVK er en forkortelse for Centralt VeneKateter. Du skal have et 'tunneleret' CVK, som betyder at CVK'et er lagt ind i en 'tunnel' under huden. Et tunneleret CVK er en tynd, blød plastikslange, der ligger i en stor blodåre. CVK'et ligger på forsiden af brystkassen eller på siden af halsen. Når CVK'et ligger i en tunnel under huden, er det bedre beskyttet mod bakterier, og CVK'et kan derfor ligge i længere tid. Underhuden vokser fast i en lille filtprop på CVK'et og sikrer, at det ikke glider ud, når du bevæger dig. CVK'et lægges, mens du er lokalbedøvet og fungerer ligesom et drop i en blodåre i armen. CVK'et kan have ét eller flere 'ben', som vi kan give medicin og væske igennem. Fordelene ved et CVK • CVK'et kan ligge i længere tid end et drop i armen (uger til måneder). • Vi kan give dig alle former for • medicin, væske og blodtransfusioner i CVK'et. Vi kan tage blodprøver fra CVK'et. 3

    ...