Til dig, der skal bedøves Når du skal bedøves Dette er information til dig, som skal bedøves Det er en god ide at tage nogen med, når du skal bedøves og opereres. Én, du føler dig tryg ved. Den, du tager med, må være hos dig, indtil du sover. Du er meget velkommen til at tage din mobiltelefon eller tablet med. Før du kan blive bedøvet, skal din mavesæk skal være helt tom. Derfor er der regler for, hvor længe du må spise og drikke, inden du skal bedøves. Det er vigtigt, at din mor eller far læser reglerne, så de kan hjælpe dig. På side 3 kan I læse mere om, hvordan du skal faste. Når du skal bedøves må du ikke have smykker på. Du kan lade dem ligge derhjemme eller tage dem af inden operationen. Hvis du bruger make-up, skal det fjernes, da vi har brug for at holde øje med din hudkulør. For at du kan være godt forberedt, kan du her i tekst og billeder se, hvordan man bliver bedøvet. Spørg os bare Man kan nemt være nervøs inden en operation. Ofte kan fantasierne være mere dramatiske end virkeligheden. Hvis der er noget, du er i tvivl om eller usikker på, så spørg os endelig. Du kan spørge den læge eller sygeplejerske, der skal bedøve dig. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned på forhånd. Før din operation Du får hospitalstøj på i afdelingen. Når du skal til operation, bliver du kørt til venterummet på operationsgangen. Her vil du møde lægen og sygeplejersken, der skal bedøve dig. Du vil få tilbudt en lille gave. Det er helt op til dig, om du ønsker at tage imod den. Du kan blive bedøvet på to måder: 1. et drop (lille plastikrør) i hånden, hvor der gives sovemedicin 2. en maske med bedøvende luft. Du beslutter sammen med lægen, hvordan du skal bedøves. 1 Materiale nr: 111141
Download PDF fil