Når Viggo skal bedøves Til dig, der skal bedøves Vi vil gerne fortælle dig og dine forældre lidt om bedøvelse. Læs og kig med, når Viggo skal bedøves, sammen med din mor eller far. Før du kan blive bedøvet, skal din mavesæk være helt tom. Derfor er der regler for, hvor længe du må spise mad og drikke, inden du skal bedøves. Det er vigtigt, at din mor eller far læser reglerne, så de kan hjælpe dig. Læs, hvordan du skal faste på side 3. Følg med her og se, når Viggo skal bedøves Viggo er 6 år. Han skal bedøves ligesom dig. Han har trylleplaster på begge hænder. Trylleplastrene bedøver huden på hænderne. Materiale nr: 111039 Viggo og mor kommer først til venterummet på operationsgangen. Her møder Viggo og mor sygeplejersken, der skal bedøve ham. Viggo vælger et stykke legetøj eller en isbjørn. Viggo vælger isbjørnen Theo. Nu er Viggo på vej ind på operationsstuen. Mor er stadig med. Mor er sammen med Viggo, indtil han sover. Viggo kan blive bedøvet på to måder: • bedøvemedicin igennem et lille plastikrør i hånden • bedøveluft i en maske. Viggo og mor aftaler med lægen, hvordan Viggo vil bedøves. 1
Download PDF fil